Forståelse af faktorer, der påvirker menneskelig adfærd: Arv vs. miljø

Nogle elementer, der påvirker adfærd, ligger inden for en persons kontrol, mens andre elementer stammer fra genetik. Længe debatterede argumenter om arv versus miljø fortsætter, men det ser ud til, at adfærd skyldes en kombination af genetiske og miljømæssige faktorer. Mens biologien bestemmer, om nogen har genetiske prædispositioner for bestemte adfærdsmønstre eller personlighedstræk, øger eller mindsker sociale og miljømæssige faktorer sandsynligheden for, at disse adfærdsmønstre opstår.

Miljø

Miljøet påvirker adfærd på flere måder. Stress og store livsbegivenheder, som flytning eller en død i familien, påvirker adfærd. En persons venner hjælper med at udvikle de sociale normer og holdninger om acceptabel og inacceptabel adfærd. Mennesker, der bor på institutioner, opfører sig ofte anderledes, efter de er blevet institutionaliseret. Craig Haneys artikel, "The Psychological Impact of Incarceration", rapporterer, at fange oplever psykologiske og adfærdsmæssige ændringer som følge af at leve i et institutionaliseret miljø.

Genetik

Mennesker fødes med genetiske prædispositioner for psykiske sygdomme eller fysiske sundhedsproblemer, der påvirker adfærd. For eksempel kan skizofreni, en psykisk sygdom, der forårsager hallucinationer og vanvid, arves genetisk. Personlighedstræk, som impulsivitet, har også genetiske komponenter. Prædispositioner for stofmisbrug har genetiske faktorer. Genetik spiller også en rolle for intelligens. En studie publiceret af University of North Carolina rapporterer, at genetik spiller en rolle for, om folk deltar i voldelige forbrydelser.

Positive konsekvenser

De positive konsekvenser, der direkte følger en adfærd, øger sandsynligheden for, at den adfærd fortsætter med en højere frekvens. For eksempel er mennesker, der modtager en løn for deres arbejde, sandsynlige til at fortsætte med at arbejde. At modtage en ekstra privilegie for at rydde sit værelse kan motivere et barn til at rydde sit værelse igen. Opmærksomhed giver en positiv konsekvens, der driver mange adfærdsmønstre til at fortsætte. For eksempel et barn, der kviner og klager, indtil forældrene engagerer sig i en discussion, modtager forstærkende opmærksomhed for denne adfærd.

Negative konsekvenser

Negative konsekvenser mindsker sandsynligheden for, at en adfærd fortsætter. De fleste mennesker undgår at køre for hurtigt, fordi de ikke vil have en bøde. Et barn laver sine lektier, fordi han ikke vil miste sin pausetid. Et barn, der rører en varm ovn, afstår fra at røre den igen, efter at have lært, at det resulterer i smerte. Ubehagelige konsekvenser afskrækker adfærd fra at blive gentaget.