Forståelse af schizoid personlighedsforstyrrelse: Træk og håndtering

Schizoid personlighed er grupperet ind i personlighedsforstyrrelser, som beskrevet af American Psychiatric Association. Cluster A personlighedsforstyrrelser inkluderer schizoid, paranoid og schizotypal personligheder. University of Minnesota definerer Cluster A personligheder som vist karakteristika som socialt afbrudt, trukket og mistænksom. Individer kan leve sunde og productive liv med schizoid personlighed, en gang en diagnose er fået og løbende behandling påbegyndes.

Identifikation

Mennesker med schizoid personlighed viser ikke-emotionel adfærd og fremstår socialt inerte. Mennesker, der viser sådanne karakteristika, mærkes ofte som genert eller humørøse. En person, der hyppigt undgår sociale situationer eller nægter relationer af enhver art, kan lide af schizoid personlighed. Det er almindeligt, at personen ikke ved, at han eller hun har en forstyrrelse, der kan behandles med terapi eller medicin. At søge behandling for schizoide karakteristika er et stort skridt for mange individer.

Risikofaktorer

Symptomer på social undvigelse eller relationsstress kan føre til andre problemer i personens liv. Ifølge Mayo Clinic kan schizoide symptomer føre til problemer som andre personlighedsforstyrrelser, major depression, angst, søvnproblemer, social fobi, eller stoft og alkoholmisbrug. Personlighedsforstyrrelser som schizoid eller schizotypal skyldes sandsynligvis både arv og miljømæssige faktorer. Faktorer som tidligere misbrug, forsømelse, eller et familiemedlem, der led af en personlighedsforstyrrelse, kunne sætte et individ i højere risiko for at have schizoid personlighedsforstyrrelse.

Diagnose

En person, der er bekymret for schizoide symptomer, bør søge medicinsk råd fra en læge. Lægen kan henvise ham eller hende til en specialist. Lægen eller specialisten vil gennemgå patientens medicinske historie og familiehistorie og nogle gange udføre en fysisk undersøgelse, såvel som et dybtgående interview for at finde ud af, hvilke symptomer der forekommer. Læger forsøger at udelukke andre almindelige diagnoser som autism før de bøjer sig mod en personlighedsforstyrrelse. Lægen vil diagnosticere patienten med schizoid personlighedsforstyrrelse, hvis symptomerne svarer til dem, der er beskrevet i Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders. Bidragende symptomer af forstyrrelsen inkluderer lav glæde af aktiviteter, få venner eller relationer og emotionel koldhed over for andre.

Behandling

Et antal behandlingsmuligheder er tilgængelige for mennesker, der har schizoid personlighedsforstyrrelse. Behandlinger varierer afhængigt af individet, og ikke alle patienter har gavn af nuværende muligheder. Et antal lægemidler foreskrives for symptomer relateret til schizoid personlighed, men er ikke direkte fremstillet til at helbrede eller behandle hele forstyrrelsen. Ifølge Mayo Clinic er mediciner som bupropion eller risperidon almindeligt foreskrevet for symptomer. Læger kan anbefale individuel eller gruppeterapi for patienten. Schizoid personlighedsforstyrrelse anses for en kronisk sygdom og forbedres ikke ofte i signifikante skridd over tid, ifølge National Center for Biotechnology Information.