Psykisk sygdom og strafferet: Fairness, ansvar og alternativer til fængsel

Kompleksiteten af straf og psykisk sygdom

Om en person med psykisk sygdom bør modtage samme straf som nogen uden er et nyanceret juridisk og etisk spørgsmål. Domstole vejer flere faktorer:

Vigtige overvejelser

• Natur og alvorlighed af sygdommen: Påvirker den virkeligheds-prøvning, impuls-kontrol, eller evnen til at danne straffelovlig hensigt?
• Alvorlighed af forbrydelsen: Voldelig vs. ikke-voldelig, forårsaget skade.
• Risiko for offentlig sikkerhed: Sandsynlighed for recidiv uden intervention.

Juridiske rammer

• Ikke skyldig pga. vanvid (NGRI): Anklaget mangler kapacitet til at indse uretfærdighed; resulterer i indlæggelse til psykiatrisk anstalt.
• Skyldig men psykisk syg (GBMI): Anklaget holdes ansvarlig men psykisk sygdom er en mildrende faktor i straffefastsættelse.
• Omdirigerings-programmer: Præ- eller post-dom-alternativer der retter berettigede til behandling i stedet for fængsel.
• Psykiatriske domstole: Specialiserede domme der knytter anklagede til kommunal-baseret pleje med dommer-overvågning.

Guidende princip

Beslutninger skal være individualiserede, balancere ansvar, behandlingsbehov og fællesskabets sikkerhed. Uniform politikker enten overstraffer de syge eller underbeskytter offentligheden.