Hvordan diagnosticeres bipolar 1?

Bipolar 1 lidelse diagnosticeres ud fra kriterierne beskrevet i Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders (DSM-5), udgivet af American Psychiatric Association. Diagnosen stilles af en mental sundhedsprofessionel, såsom en psykiater eller klinisk psykolog, efter en grundig evaluering af den enkeltes symptomer, historie og adfærd.

De specifikke kriterier for en diagnose af bipolar 1 lidelse, ifølge DSM-5, inkluderer:

A. Maniske eller blandede episoder:

- Mindst én manisk episode eller blandet episode (en kombination af maniske og depressive symptomer).

B. Stemningsafsnit:

- Den/de maniske eller blandede episode(r) har forårsaget betydelig svækkelse af social eller erhvervsmæssig funktion.

C. Varighed af episoder:

- Den/de maniske episode(r) har/har varet i mindst 7 dage. Blandede episoder varer mindst 1 dag og omfatter både forhøjede og deprimerede symptomer.

D. Udelukkelse af andre årsager:

- Symptomerne skyldes ikke udelukkende de direkte virkninger af et stof (f.eks. stofmisbrug, medicin) eller en generel medicinsk tilstand.

E. Antal episoder:

- Bipolar 1 lidelse diagnosticeres, hvis personen har haft en eller flere maniske episoder og/eller blandede episoder.

Derudover skal følgende kriterier også overvejes:

1. Mønster af episoder:

- Bipolar 1 lidelse skelnes fra bipolar 2 lidelse ved tilstedeværelsen af ​​mindst én manisk episode, i modsætning til depressive episoder kun i bipolar 2.

2. Forløb og prognose:

- Sygdomsforløbet er karakteriseret ved episoder med mani eller blandede episoder, med eller uden perioder med depression.

3. Familiehistorie:

- En familiehistorie med bipolar lidelse eller relaterede tilstande kan tages i betragtning.

Det er vigtigt at bemærke, at en enkelt manisk eller blandet episode muligvis ikke er nok til en bipolar 1-diagnose, og en mental sundhedsprofessionel vil vurdere individets overordnede mønster af symptomer og episoder for at stille en nøjagtig diagnose. Bipolar lidelse kan være kompleks, og en korrekt diagnose er afgørende for at modtage passende behandling og støtte.