Generaliseret angstlidelse (GAD): Historie, symptomer og forståelse

Generaliseret angstlidelse, eller GAD, er blevet skilt fra andre angstlidelser siden 1980. Karakteriseret som overdreven bekymring i mindst seks måneder, er GAD diagnosticeret hos flere og flere mennesker de sidste 30 år. Mere forskning er stadig nødvendig, før dens årsager kan bestemmes, og behandlingen kan finjusteres.

Adskillelse af GAD

I 1980 ændrede American Psychiatric Association sine klassifikationer og adskilte angstnevrose i GAD, en kronisk angst, der vedvarer i en lang periode, og paniklidelse, intens angst, der præsenterer sig i spontane episoder. Selvom Sigmund Freud observerede «fri-flydende angst» i befolkningen i tidlig 1900-tal, er der begrænset information om GADs historie.

Symptomkriterier

En af årsagerne til, at GADs historie er svært at følge, er på grund af mildheden af dens symptomer, såsom spænding, rastløshed, iritation, hovedpine, kvalme, træthed, søvnløshed og rysten. GAD har også en høj rate af samtidig forekomst med andre psykiske lidelser, som fobier, depression og tvangsanlighed.

For at blive diagnosticeret med GAD, skal en patient præsentere overdreven eller patologisk bekymring, der er vanskelig at styre, og som normalt negativt påvirker hans liv. GAD er en mere alvorlig lidelse end paniklidelse på grund af dens længere forløb, tidligere debutalder og lavere responderater til behandling. Mange GAD-patienter rapporterer angstsymptomer fra så tidligt som 10 år gammel.

Årsager

Mens der ikke er en enkelt årsag til GAD, tror psykiatriske forskere, at genetik, hjerne-kemi og miljømæssig stress alle bidrager til dens udvikling. Nuværende GAD-forskning indikerer, at det er en lidelse, der kan arves i familier. Det er også blevet forbundet med abnorme niveauer af hjernens neurotransmitter. Traumer som misbrug, død af en nåsten, skilsmisse og ændringer i job eller skoler, kan udløse GAD.

Kønsforskelle

Dobbelt så mange kvinder end mænd er diagnosticeret med GAD, ifølge studier de sidste 30 år. Faktisk bestemte forskere af data indsamlet i 1994 National Comorbidity Survey (NCS), at hjemmestillende og arbejdsløse respondenter, der mest var kvinder, havde højere forekomst af GAD end andre.

Yderligere forskning

Der er stadig meget at lære om GAD. Til dato har der ikke været mange konklusive studier på GAD-patienters respons på behandling. Det er også næsten umuligt at udføre opfølgningsstudier på enhver forskning udført før 1980 på grund af evnen til at bestemme procenten af patienter, der havde GAD mod paniklidelse og omvendt.

Det ét-år, opfølgnings Environmental Catchment Area (ECA) studie i 1980 bestemte, at der var en 56 procent genopretningsrate for GAD, samt muligheden for, at GAD kan vare årtier, hvis ikke en hel levetid; dog blev samlidende lidelser ikke taget i betragtning. Nuværende forskning forsøger stadig at adskille GAD fra paniklidelse.