GMS-test: Forståelse af Graduated Motor Sensitivity til neurologisk vurdering

GMS-testen (Graduated Motor Sensitivity) er en bedside-neurologisk undersøgelse, der vurderer integriteten af dorsal kolonne–medial lemniscus-banen (DCML), som fører fin følelse, vibration, proprioception og to-punkts-diskrimination fra kroppen til cerebrale cortex.

Neuroanatomi

• Perifer reseptorer (Meissner, Merkel, Ruffini, Pacinian) → perifer nerv → dorsale rodganglier → dorsale kolonner (fasciculus gracilis/cuneatus) → medial lemniscus (efter dekussation i medulla) → thalamus (VPL-kjerne) → primær somatosensorisk cortex (postcentral gyrus).

Testprocedure

1. Patienten lukker øjnene (eliminerer visuell kompensation).
2. Undersøgeren anvender et skarpt stimulus (f.eks. brudt ende af en tromlebånd, neurotip eller nål) på definerede dermatomer – typisk startende distal (tær, fingre) og bevæger sig proximalt.
3. Stimulus-intensitet graderes: let berøring → moderat tryk → skarp/dump diskrimination.
4. Patienten rapporterer om sensation føles og hvor (lokalisering).
5. Detektions-grænse registreres ved hvert sted.

Klinisk betydning

• Dorsale kolonne-laesioner: Nedsat vibration, proprioception, fin berøring, to-punkts-diskrimination under laesionen. Ses ved: B12-mangel (subakut kombineret degeneration), tabes dorsalis (neurosyfilis), multippel sklerose, rygradskompression, posterior cord-syndrom.
• Medial lemniscus-laesioner: Kontralateral sensorisk tab (efter dekussation). Hjernestam-infarkter, tumorer, MS-plakker.
• Perifer neuropati: Længde-afhængigt tab (strømpe-handske-mønster) tyder på diabetisk neuropati, toksiske/næringsspecifikke neuropatier.

Begrænsninger

GMS er et screening-værktøj. Kvantitativ sensorisk test (QST), nervemålinger og MRI giver mere præcis lokalisering og kvantificering. Inter-observatør-variabilitet findes; fund skal korreleres med anamnese og andre undersøgelseskomponenter.