Pankreaskræft: Risikofaktorer, symptomer, diagnose og prognose

Pankreasadenokarcinom (PDAC) udgør mere end 90% af pankreaskræft. Det er den tredje hyppigste dødsårsag i kræft i USA (5-års relativ overlevelse ~12% for alle stadier; ~3% for metastaseret sygdom).

Risikofaktorer

• Ikke-modificerbare: Alder (>65), mandlig køn, sort race, familiehistorie (2+ førstgrads slægtninge), genetiske syndromer (BRCA2, PALB2, Lynch, FAMMM, Peutz-Jeghers), blodtype A/B/AB (vs. O).
• Modificerbare: Rygning (2–3× risiko; 20–25% af tilfælde), fedme (BMI >30), type 2 diabetes (længevarende; nydebut-diabetes kan også være manifestation), kronisk pankreatit, højt alkoholforbrug, erhvervsmæssige eksponeringer (klorerede hydrocarboner, metalbearbejdning).

Symptomer (Ofte sene)

• Epigastrisk eller rygsmerte (værre liggende fladt, bedre bøjet fremad).
• Uhensigtet vægttab, anoreksi.
• Guldsygdom (smertefri, hvis hovedtumor obstruerer gallengang) – mørk urin, blege afføring, kløe.
• Nydebut-diabetes (alder >50, normal vægt) eller plutselig forværrelse af tidligere velkontrolleret diabetes.
• Kvalme, opkastning (maveudgangsobstruktion).
• Steatoré (fedt-malabsorption fra eksokrin insufficiens).
• Tromboflebitis migrans (Trousseau-tegn).

Diagnose & stadiering

• CT abdomen/bækken med pankreas-protokol (arteriel og venøs fase).
• EUS-FNA (endoskopisk ultralyd-styrede finnål-aspiration) til vævsdiagnose.
• CA 19-9 (tumormarkør; ikke til screening).
• Stadieringskategorier: Resectabel, Borderline resectabel, Lokalt avanceret, Metastaseret.

Behandling efter stadie

• Resectabel: Kirurgi (Whipple-procedure eller distalt pankreatektomi) ± neoadjuvant/adjuvant kemoterapi (FOLFIRINOX eller gemcitabin/nab-paclitaxel).
• Borderline: Neoadjuvant terapi → genvurder til kirurgi.
• Lokalt avanceret: Kemoterapi ± stråling; kliniske forsøg.
• Metastaseret: Systemisk kemoterapi (FOLFIRINOX eller gemcitabin/nab-paclitaxel); målrettet terapi (olaparib ved BRCA-mutationer, pembrolizumab ved MSI-H); symptomatisk kontrol.

Tidig detektion

Ingen populationsbaseret screening findes. Højrisikoindivider (genetiske syndromer, stærk familiehistorie) kan indgå i overvågningsprogrammer (årligt MRI/EUS fra 50 års alder eller 10 år før tidligste familiediagnose).