Ikke-kirurgiske valg ved rotatormansketskade: Alternativer til kirurgi

Mange rotatormansketskader – især partielle revner, tendinopati, og små fuldtykkelsesrevner hos lavt-belastede individer – kan håndteres effektivt uden kirurgi. Et struktureret ikke-operativt program er typisk førstevalgs tilgang.

Ikke-kirurgiske behandlingsmuligheder

1. Fysioterapi (FT): Hjørnesten. Et personligt program fokuserer på:
   • Styrkelse af rotatormansket og skulderbladstabilisatorer (progressiv modstand).
   • Genoprettelse af bevægelsesomfang (kapselstrækning hvis stiv).
   • Holdningskorrektion (thorakal extension, skulderbladsretraktion).
   • Smerte modulation og neuromuskulær re-træning.
2. NSAID'er: Oralt ibuprofen, naproxen, eller topisk diclofenac gel reducerer smerte og inflammation. Brug med omtanke; overvåg for GI, renal, kardiovaskulære bivirkninger.
3. Kortikosteroid injektioner: Subakromial injektion giver midlertidig (uger til måneder) smerte lindring og reducerer inflammation, facilitterer FT. Begræns til 2–3 pr. år for at undgå sene forsvagelse.
4. Aktivitetsmodifikation: Undgå forværrende overhoved/repetitive bevægelser; ergonomiske justeringer; relativ hvile (ikke total immobilisering).
5. Is og varme terapi: Is (15–20 min) for akut smerte/inflammation; varme for kronisk stivhed og muskel afslapning.
6. Akupunktur: Nogle beviser understøtter smerte lindring og funktionsforbedring; kan modulere smertebaner og lokal cirkulation.
7. PRP (Platlet-Rig Plasma) Terapi: Autologe koncentrerede trombocyter injiceret i senen; vækstfaktorer kan fremme heling. Evidens udvikler sig; ikke universelt dækket af forsikring.
8. Stochvåg terapi (ESWT): Ekstrakorporeelle stochvølger stimulerer nykardannelse og vævsreparation. Brugt ved kalkholdig tendinopati og kronisk tendinopati.
9. Lav-niveau laser terapi (LLLT): Fotobiomodulation kan reducere smerte og inflammation; begrænset høj-kvalitet evidens.

Beslutningstagning: Den optimale tilgang afhænger af revnestørrelse, kronisitet, patientalder, aktivitetsniveau, funktionelle krav, og respons på konservativ pleje. Kirurgi overvejes generelt hvis: symptomer persistører efter 3–6 mdr dedikeret FT, revne er stor/fuldtykkelse hos ung aktiv patient, eller der er akut traumatisk revne med betydelig svaghed. Konsulter en ortopædkirurg eller idrætsmedicin specialist for individuel vurdering.