Endoskopi: Procedurer, fordele, forberedelse og risici

Endoskopi er en minimal-invasiv procedure, der bruger et fleksibelt rør (endoskop) med kamera og lys til at visualisere, diagnosticere og behandle indre organer.

Definition & Formål

Direkte mukøs-inspektion, målrettet biopsi og terapeutisk intervention (polypektomi, dilatation, hemostase, stent-placering, fremmedlegeme-fjernelse) – alt i én session.

Vigtige fordele

• Real-tids, højopløsning visualisering.
• Histologisk diagnose via biopsi (guldstandard for neoplasi, cøliaki, IBD).
• Terapeutisk kapacitet undgår separat kirurgi.
• Minimal-invasiv: mindre smerter, hurtigere genopretning, lavere komplikationsrate vs. laparotomi.

Almindelige typer

• EGD (Øvre endoskopi): Øsofagus, mave, duodenum. Indikationer: dyspepsi, GERD, blødning, anæmi, dysfagi, overvågning.
• Colonoskopi: Hele tyktarm + terminal ileum. Screening (alder 45+), diagnostisk (blødning, diarré, anæmi), terapeutisk (polypektomi).
• Bronkoskopi: Trakea, bronkier. Indikationer: hemoptyse, masse, infektion, luftvejs-stent.
• Cystoskopi: Blære, urinrør. Hematuri, recidiverende UTI, overvågning.
• Laparoskopi: Abdominal/pelvin hule (kirurgisk endoskopi). Kolesystektomi, appendektomi, gynekologiske procedurer.

Forberedelse

• Faste 6–8 timer (fast stof), 2 timer (klare væsker).
• Tarm-rensning (PEG, NaP) til colonoskopi – kritisk for adenom-detektion.
• Sedation: Bevidst (midazolam/fentanyl) eller dyb (propofol ± anæstesiolog).

Risici

Samlet alvorlig komplikationsrate <1%: blødning (post-polypektomi), perforasjon, kardiopulmonære begivenheder (sedation), infektion. Højere ved terapeutiske vs. diagnostiske procedurer.