Distal puls-måling: Hvorfor EMT'er tjekker det og hvad det fortæller

En distal puls (radialis, dorsalis pedis, posterior tibialis) er et vindue til perifer perfusion. EMT'er og paramedicinere vurderer det rutineret for syv kritiske kliniske indsigter.

1. Global perfusions-status: Stærke, symmetriske distale pulser = adekvat hjerteudgang og vaskulær tone.
2. HLR-effektivitet (ROSC-indikator): Tilbagevenden af en palpabel radial/femoral puls under kompressioner antyder return of spontaneous circulation (ROSC).
3. Hypovømi-detektion: Trådende, raske eller fraværende distale pulser signalerer væske-tab (blødning, dehydrering).
4. Chok-indeks (HR/SBP): Et højt indeks (>0,9) med svage distale pulser flagger distributiv eller kardiogen chok.
5. Ekstremitets-traume-vurdering: Fraværende puls i et skadet lem = arteriell skade indtil det modsatte er bevist. Hård tegn til kirurgisk udforskning.
6. Perifer artæri-sygdom (PAD): Formindskede dorsalis pedis/posterior tibialis pulser antyder atherosklerose, emboli eller vasospasme.
7. Neuro vs. Kardiovaskulær differentiering: Ved ændret bevidsthed favoriserer bevarede distale pulser primær neurologisk årsag (apoplexi, anfall) over kardiogen kollaps.

Dokumentations-standard

Registrér: Sted, side, kvalitet (0–3+), symmetri, kapillær-tilbageflydningstid. Eksempel: "Radiale pulser 2+ bilateral, symmetrisk; DP/PT 1+ bilat; CRT <2 sek."

Anormale fund kræver øjeblikkelig hospital-notifikation og dokumentation.