Virusser og immunsystemet: Mekanismer til undvigelse og undertrykkelse

Virusser er obligate intracellulære patogener, ikke "blodburn infektioner" per se. De interagerer med immunsystemet gennem diverse strategier:

Direkte immuncelle-infektion

• HIV: Inficerer CD4⁺ T-celler, makrofager, dendritiske celler → progressiv immunsvigt.
• EBV: Inficerer B-celler (latens) → immortalisering; inficerer epitelceller (lytisk).
• CMV: Inficerer monocyter, endotelceller, fibroblaster; latens i myeloide forstadier.
• HTLV-1: Inficerer CD4⁺ T-celler → voksen T-celle leukæmi/lymfom, HAM/TSP.

Midlertidig immunundertrykkelse

• Mæslinger: Inficerer dendritiske celler, lymphocytter → "immunamnesi" (tab af hukommelses B/T-celler) i 2–3 år.
• Influenza: ↓ Makrofag/neutrofil-funktion → sekundær bakteriel pneumoni-risiko.
• SARS-CoV-2: Lymphopeni, udmattede T-celler, interferon-antagonisme.

Undvigelsesmekanismer

• Interferon-antagonisme (NS1 flu, ORF3b SARS-CoV-2, E6/E7 HPV).
• MHC-I nedregulering (CMV US2-11, HIV Nef, adenovirus E3).
• Apoptose-hæmning (Bcl-2 homologer i herpesvirusser, poxvirusser).
• Antigen-variation (HIV, influenza, HCV).
• Latens (herpesvirusser, HIV-reservoir).

Kliniske implikationer

• Vacciner målretter præ-eksponerings-immunitet (neutraliserende antistoffer, T-celler).
• Antivirala reducerer replikation, men eradikerer sjældent latente virusser.
• Immunkompromitterede værter: profylaxe (f.eks. valganciclovir til CMV), overvågning (EBV DNAemi for PTLD).

Forståelse af virus-specifikke immun-interaktioner guider forebyggelse, terapi og overvågningsstrategier.