Glemme som et forsvarmekanisme i psychodynamisk terapi

I psychodynamisk teori er glemme (repression) et primært forsvarmekanisme, der beskytter det bevidste sind mod angst-udløsende erindringer, drifter eller affekter ved at gøre demubevidste.

Mekanisme

• Udløser: Tanke, erindring eller følelse forbundet med konflikt (f.eks. seksuel/aggressiv driv, traume, skam) der truer selvværd eller overtræder over-jeg-standarder.
• Proces: Ego hæmmer aktivt (reprimerer) materialet fra at indgå bevidstheden. I modsætning til undertrykkelse (bevidst), er repression ubevidst.
• Resultat: Indholdet gemmes i det ubevidste, hvor det fortsætter med at udøve indflydelse (symptomer, fedrene, drømme, transfere) uden klientens opmærksomhed.

Kliniske manifestationer

• "Jeg husker ikke" for betydelige livsperioder/begivenheder.
• Gange i barndoms-erindringer (især 0–7 år).
• Glemmer terapi-aftaler, lektier eller følelsesmæssigt ladede emner.
• Paraprakser (Freudske fedrene) der afslører reprimeret indhold.
• Somatiske symptomer (konversion) som symbolsk udtryk.

Terapeutisk arbejde

1. Etabler tryghed & alliance: Klient skal føle sig indeholdt for at tåle opdagelse.
2. Tolk modstand: "Du glemmer vores sessioner, når vi nærmer din far."
3. Fri association: Omgå censur; materiale dukker op associativt.
4. Drømme-analyse: "Kongevejen til det ubevidste."
5. Transferanse-analyse: Re-enactment af reprimerede relationsmønstre med terapeut.
6. Gennemarbejdelse: Gentagen integration af genvundet materiale med affekt → strukturel forandring.

Relaterede forsvar

• Undertrykkelse: Bevidst udskovelse ("Jeg tænker på det senere").
• Fornægtelse: Nægtelse af virkeligheden af ekstern begivenhed.
• Dissociation: Adskillelse af affekt fra erindring (mere ekstrem).
• Intellektualisering: Ekscessiv ræsonnering for at undgå affekt.

Modern perspektiv

Kontemporær psychodynamisk terapi betragter repression som adaptiv initialt (overlevelse) men maladaptiv langsigtet (symptom-dannelse). Målet er ikke "erindrings-genopfindelse" per se, men udvidelse af bevidst opmærksomhed for at øge valg og reducere symptom-drevet adfærd.

Etisk note: Terapeuter må undgå suggestive teknikker der kunne implantere falske erindringer. Fokusér på affekt og mønster, ikke forensisk erindrings-gjenfindelse.