Fluorescent Antistof Teknik (FAT): Definition, Metoder og Anvendelse

Fluorescent Antistof Teknik (FAT) – Diagnostisk Værktøj

Fluorescent Antistof Teknik er en diagnostisk metode, hvor et fluorescent farvestof tilføjes vev med antgener. Resultatet: det målrettede område lyser op under ultraviolett lys i et fluorescensmikroskop.

To Hovedmetoder

Direkte Metode

• Antistoffer (med fluorofor) binder direkte til antigen i vevet.
• Et trin, hurtigere, mindre følsom.
• Bruges til hurtig detektion (f.eks. respiratoriske virusser).

Indirekte Metode

• To lag: Primært antistof (mod antigen) + sekundært antistof (mod primært, med fluorofor).
• Signalforstærkning → højere følsomhed.
• Fleksibilitet: ét sekundært antistof kan bruges til mange primære.

Almindelige Fluoroforer

• Fluorescein: Grøn lysning (~520 nm).
• Rhodamin: Orange-rød lysning (~580 nm).
• Moderne: Alexa Fluor, DyLight, Cy3/Cy5 (bedre fotostabilitet).

Antistof Typer

• Monoklonale: Fra én klon (én specifitet) – høje specifitet, lav batch-variation.
• Polyklonale: Fra flere kloner – genkender flere epitoper, højere følsomhed, mere batch-variation.
• Værtceller: Mus, rotte, kanin, get, menneske.

Anvendelsesområder

• Menneskelig vev: Detektion af patogener (influenza, RSV, COVID-19, herpes, CMV).
• Biologisk/environmental: E. coli, Giardia, Cryptosporidium i vand/jord.
• Autoimmun diagnostik: ANA (antinukleære antistoffer), ANCA.
• Forskning: Proteinlokalisering, cellebiologi, vævsforskning.
• Veterinærmedicin: Diagnostik af dyr sygdomme.

Fordele og Begrænsninger

Fordele	Begrænsninger
Høj følsomhed/specifitet	Kræver fluorescensmikroskop
Hurtig resultat (minutter-timer)	Subjektiv tolkning
Mulighed for kvantificering	Autofluorescens kan forstyrre
Flere targets samtidigt (multiplex)	Prøvepræparation kritisk