Hundebid med risiko for rabies: Symptomer, behandling og CDC-oplysninger

Rabies-virus overføres ofte fra pattedyr til pattedyr via bid fra et inficeret dyr. CDC rapporterer, at flest tilfælde forekommer hos vilde dyr, mindre end 10 % hos tamme dyr.

Symptomer

Rabies er en dødelig viral sygdom, der rammer centralnervesystemet. Symptomer: influensalignende (feber, hovedpine, melankolsk adfærd), smerter ved bidsstedet, forvirring, søvnløshed, agitation, hallucinationer. Ifølge CDC er infektionen ofte dødelig inden for 7 dage, når symptomer dukker op. Søg straks læge efter dyrbid.

Tester

Diagnose kræver flere tester: spyt, serum, rygmæskevæske, hårfolikler. Virusisolering i spyt; antistoffer i serum/rygmæskevæske. Dyretest (direkte fluorescens antistof-test) kan kun udføres efter døden.

Behandling

Efter eksponering: immunisering + rensning af sår. Forløb afhænger af kontaktgrad. WHO: næsten 100 % forebyggelse ved korrekt behandling. Fra mindre revner til hudgennembrud: rabies-vaccination hurtigst muligt. Svagt immunforsvar → rabies-antistoffer.

Forebyggelse

Mayo Clinic: vacciner alle kæledyr. Undgå vilde dyr, hold flagermus ude af hjemmet (fleste US-tilfælde fra flagermus, CDC), rapportér vildfarne dyr. Efter angreb: fang dyret hvis muligt til rabies-test.

Risikofaktorer

Rejser/ophold i udviklingslande → højere eksponering. Sår i hoved/hals → hurtigere spredning til hjerne.

Sygdom (generelt)