Behandling af stivkrampe (tetanus): Forståelse og håndtering

Det er mærkeligt, hvordan folk taler let om stivkrampe og griner af "låst kæbe", når man overvejer, hvor ond ond denne tilstand er, og hvor smertefuld og farlig behandlingen kan være. Selvom stivkrampebakterien er en af de mest almindelige, er mange ligeglade med opfriskningssprit. Den holdning ville ændre sig drastisk, var fakta mere kendte.

Forebyggelse og behandling

1. Opfriskningssprit: Hver 5. år – og straks ved stikskår, snit eller sår, hvis du ikke husker sidste sprit. Givet i tide kan den forhindre sygdom selv efter eksponering.
2. Søg læge straks ved mistanke: Bakterier og toksiner skal fjernes hurtigt. Du får tetanus immun globulin (TIG) – antistoffer til at hjælpe immunsystemet med at bekæmpe den potentielt dødelige sygdom.
3. Rens såret grundigt: Inficeret væv omkring såret fjernes kirurgisk ("debridement"). Nødvendigt, da endda små mængder bakterier kan give fuldbyrdet stivkrampe. Metronidazol behandling reducerer bakterietal (men påvirker ikke toksinerne).
4. Alvorlige tilfælde – intensiv pleje: Intensivafdeling kan være nødvendig. Tracheostomi (trakeostomi) med mekanisk ventilation i ca. 1 måned p.g.a. risiko for lungekramp/krampetanke. Magnesium og Valium (diazepam) IV for at forhindre muskelkramper.
5. Accepter behandlingen: Den er lang og meget ubehagelig, men absolut nødvendig. Ved mest alvorlige tilfælde: kemisk paralyse for at fjerne krampetanke, tracheostomi, ventilator for at holde luftveje åbne og sikre ilt.

Vigtigt: Stivkrampe er livstruende. Vaccination (DTaP/Tdap) er den eneste effektive forebyggelse. Opfrisk hver 10. år som voksen, eller ved sårisiko.