Rabies-transmission: Ruter, myter og forebyggelse

Rabies-virus (Lyssavirus) overføres via inficeret salive der trænger ind i brydet huden eller slemhinder. At forstå de sande ruter – og myter – er vital for passende efter-eksponering beslutninger.

Dokumenterede transmissionsruter

  • Bid: Mest almindelig (hund >90% globalt; flagermus, vaskebjørn, skunk, ræv i Amerika).
  • Ridse/afskurvning forurenet med salive.
  • Slemhinde-eksponering: Øjne, næse, mund.
  • Organ/væv-transplantation: Sjældent (hornhinde, solide organer).
  • Laboratorie-aerosol: Sjældent (forsknings-indstillinger).

IKKE overført ved

  • Luftburn (ingen naturlig aerosol-transmission).
  • Blod, urin, fæces, skunk-spray.
  • At røre pels/hud på rabies-sygt dyr (intakt hud-barriere).
  • Menneske-til-menneske (teoretisk kun; ingen dokumenterede tilfælde undtagen transplantationer).

Efter-eksponering handling

  1. Vask såre 15 min med sæbe + vand + virucidt (povidon-jod).
  2. Søg PEP straks (RIG + vaccin).
  3. Dyr-observation/test hvis tilgængelig.

Forebyggelse

  • Husdyr-vaccination (kerne-vaccin).
  • Vildt-undgåelse; flagermus-sikre hjem.
  • Præ-eksponerings-profylaxe (PrEP) for høje risikogrupper (dyrlæger, rejseende, lab-arbejdere).

Rabies er 100% forebyggelig med tidlig PEP; 100% dødelig uden det.

Smitsomme sygdomme