Immobilitet og cirkulatorisk sundhed: Fra DVT-risiko til hjerte-dekonditionering

Længerevarende immobilitet (sengehvile, gips, forlamning, lang rejse) udløser en kaskade af cirkulatorisk forringelse.

Venøs stase og trombose

• Vådmuskel-pumpe inaktivering → venøs pooling → ↑ venøst tryk, kapillær-lekkage, ødem.
• DVT-risiko: Virchows triade — stase, endotel-skade, hyperkoagulabilitet. LE-risiko hvis koagul embolisere.
• Profylakse: tidlig mobilisering, kompressionsstrømper, intermittierende pneumatisk kompression, antikoagulantia (LMWH, DOAC'er) per risikostratificering.

Ortotastisk intolerans

• Baroreceptor-dekonditionering → utilstrækkelig vaskokonstriktion ved rejstilling → ortostatisk hypotoni (↓BT >20/10 mmHg), synkope.
• Gentekniker: gradvis mobilisering, abdominal-bindere, midodrin, fludrokortison.

Hjerte-dekonditionering

• ↓ Hjertemasse, slagvolumen, VO₂ max inden for dage-uger.
• ↕ Hvile-hjerterytme, ↓ træningskapacitet.
• Refeeding-syndrom-risiko hvis kost genoptages aggressivt efter længet fasten/immobilitet.

Arterielle og mikrovaskulære effekter

• Endothel-dysfunktion → reduceret NO-bio-tilgængelighed → artær-stivhed.
• Forringet væv-perfusion → tryksår, forsinket sårheling.
• Insulinmodstand fra muskel-disuse.

Forebyggelse

• Tidlig mobilisering (endda passiv ROM).
• Væske, ernæring.
• Farmakologisk profylakse per retningslinjer (ACCP, NICE).
• Rehabilitering: progressiv modstand, aerob, funktionel træning.

Hver time med bevægelse tæller — ordiner bevægelse som medicin.