At forstå menstruationssmerter: Årsager, lindringsmuligheder og hvornår man skal se læge

Dysmenoré (menstruationssmerter) påvirker 50–90% af menstruerende. Primær dysmenoré er fysiologisk; sekundær signalerer underliggende patologi.

Primær dysmenoré

• Mekanisme: Prostaglandiner (PGF₂α, PGE₂) fra endometrium-nedbrydning → uterin vaskulær kontraktion, hypoksi, myometriale kontraktioner, nervøs sensibilisering.
• Debut: 6–12 mdr. post-menarche (ovulatoriske cykler).
• Mønster: Kramper, undertarm/ryg/lår; starter med menstruation, varer 24–72 timer.
• Risikofaktorer: Tidlig menarche, tung blødning, rygning, stress, familiehistorie, nulliparitet.

Sekundær dysmenoré (Patologisk)

Tilstand	Nøgletræk
Endometriose	Progressiv smerte, dyspareuni, infertilitet, ovariale endometriomer. Laparoskopi for diag.
Adenomyose	Diffus livmodervekst, tung blødning, forværret smerte. MRI/US.
Livmodermyomer	Submukøse/intramurale → tryk, tung blødning. US.
PID	Cervikal bevægelsesømhed, udflåd, feber. KI-screening.
Cervikal stenose	Obstrueret flow → kramper. Post-procedure (LEEP, cone).
IUD (Kobber)	Øgede prostaglandiner, tungere/smertere perioder.

Behandling

• NSAID'er (Ibuprofen, Naproxen): Blokerer prostaglandinsyntese. Start 1–2 dage før menstruation.
• Hormonell kontraseption: P-piller, plaster, ring, hormonelt IUD → tyndere endometrium, mindre prostaglandin.
• Varme: Varmepute/varmeflaske = NSAID-effektivitet for nogle.
• Motion: Regelmæssig aerob reducerer sværhedsgrad.
• Tilskud: Magnesium, B1, omega-3, vitamin D (modest evidens).
• TENS-apparat: Ikke-farmakologisk option.

Hvornår man skal se en kliniker

• Smerte forstyrrer dagligdag/skole/arbejde.
• NSAID'er + hormonell terapi fejler efter 3–6 mdr.
• Ny/forværret smerte, uregelmæssig blødning, dyspareuni.
• Mistenkt endometriose/adenomyose → henvisning til laparoskopi/MRI.

Menstruationssmerter er almindelige, men ikke "normale" hvis de begrænser dit liv. Effektive behandlinger findes.