Glomerulært filtrationsbarriere: Størrelses- og ladningsselektivitet forhindrer protein-tab

Den glomerulære filtrationsbarriere (GFB) er et tre-lags molekylært sig, der beholder plasmaproteiner, mens det filtrerer vand og små stoffer.

Tre-lags struktur

  1. Fenestreret endotel: 70–100 nm porer (fenestraer) – tillader plasmavand/stoffer; ekskluderer celler.
  2. Glomerulær basalmembran (GBM): Type IV-kollagen, laminin, nidogen, heparansulfat-proteoglykaner (HSPG'er). Primær størrelses-/ladningsbarriere. Poreradius ~4–8 nm. Negativ ladning (HSPG'er) afviger anioniske proteiner (albumin pI 4,7).
  3. Podocyt-spalte-diaphragma: Indbyrdes gribende fodprocesser med nefri-baseret rækkefølge-lignende struktur. Endelig størrelsesfilter (~4–5 nm).

Selektivitetsmekanismer

  • Størrelses-selektivitet: Molekyler <4 nm (vand, elektrolyter, glucose, urea) passer frit. Albumin (3,6 nm radius, 69 kDa) hæmmes af størrelse + ladning. IgG (11 nm) ekskluderes.
  • Ladnings-selektivitet: Negativ ladning af GBM (heparansulfat) afviger anionisk albumin. Kationiske proteiner filtreres mere let. Neutrale molekyler filtreres af størrelse alene.

Pattofysiologi af proteinuri

  • GBM-ladningstab (heparanase, ROS) → albuminuri (tidlig diabetisk nefropati).
  • Podocyt-skade (effacement, tab) → spalte-diaphragma-forstyrrelse → ikke-selektiv proteinuri (nephrotisk syndrom).
  • Endotel-glykokalyx-skade → øget permeabilitet.

Klinisk vurdering

  • Urin albumin-kreatinin-ratio (UACR): <30 mg/g normal; 30–300 mikroalbuminuri; >300 makroalbuminuri.
  • eGFR (CKD-EPI) for filtrationsfunktion.

GFB's dobbelte selektivitet sikrer, at essentielle proteiner beholdes, mens affaldsstoffer udskilles. Dens nedbrydning er central for nyresygdomme.

Nyresygdom