Akut nyreskade (AKI): Genkendelse, årsager og akut håndtering

Akut nyreskade (AKI) – det foretrukne udtryk frem for "akut nyresvigt" – er et pludseligt fald i nyrefunktion over timer til dage. Det udgør en medicinsk nødsituation, der kræver hurtig genkendelse og intervention for at forhindre permanent skade eller død.

Diagnostiske kriterier (KDIGO stadiering)

Stadium	Serum-kreatinin	Urinproduktion
1	1,5–1,9× baseline eller ≥0,3 mg/dL stigning	<0,5 mL/kg/t × 6–12t
2	2,0–2,9× baseline	<0,5 mL/kg/t ≥12t
3	3,0× baseline eller ≥4,0 mg/dL eller RRT	<0,3 mL/kg/t ≥24t eller anuri ≥12t

Ætiologiske kategorier

Kategori	Mekanisme	Almindelige årsager
Prærenal (~60%)	Nyrernes hypoperfusion (intakt parenchym)	Volumetab (blødning, GI, brændskader), sepsis, hjerteinsufficiens, leversvigt, renal artærestenose, NSAID/ACE-hæmmer ved volumedepletion
Intrinsisk (~35%)	Direkte parenchym-skade	ATN (isæmi, toksiner: aminoglykosider, kontrast, heme-pigmenter), GN, AIN (medicin, infektioner), vaskulært (TMA, vaskulitis)
Postrenal (~5%)	Urindrens obstruction	BPH, sten, stricture, tumorer, neurogen blære, retroperitonealt fibrose

Akut vurdering

1. Anamnese: Nefrotoksin-eksponering, volumestatus, obstruktionssymptomer, systemisk sygdom.
2. Klinisk undersøgelse: Volumevurdering, blære-palpation, hududslæt, led-undersøgelse, lunge-auskultation.
3. Laboratorieundersøgelser: S-kreatinin, BUN, elektrolytter, CBC, urinanalyse med sediment (kritisk: muddy brown casts = ATN; HVB-casts = AIN/GN; eosinophiler = AIN), FeNa, FeUrea.
4. Billeddiagnostik: Nyrultralyd (hydronephrose = postrenal; nyrestørrelse/ekogenicitet for kronisitet).

Behandlingsprincipper

• Prærenal: Volumereplacering med balancerede krystalloider, ophør nefrotoksiner, optimer hemodynamik.
• Intrinsisk (ATN): Supportiv pleje – volumoptimering, undgå nefrotoksiner, dosisjustering af medicin, ernæring, glukosekontrol. Ingen bevist farmakologisk terapi findes.
• Postrenal: Afhjælp obstruction (Foley-kateter, perkutank nefrostomi, ureterstent, kirurgi).
• Indikationer for nyreerstatningsterapi (AEIOU): Acidos (pH <7,2), Elektrolytter (K⁺ >6,5 mmol/L), Intoxikation (dialyserbare toksiner), Overload (lungeødem refrakter overfor diuretika), Uremiske komplikationer (perikarditis, encefalopati, blødning).

Tidig nyresygepleje-konsultation forbedrer udgangen. AKI-overlevere har øget langsigtet risiko for kronisk nyresygdom og terminalt nyresvigt, der garanterer løbende overvågning.