Typer muskelvæv: Skelet-, glat-, hjertemuskel og specialiserede funktionelle grupper

Muskelvæv klassificeres efter struktur, kontrolmekanisme og placering. De tre primære typer er skeletmuskel, glat muskel og hjertemuskel. Yderligere funktionelle klassifikationer beskriver handling.

Primære muskeltyper

Egenskab	Skeletmuskel	Glat muskel	Hjertemuskel
Placering	Fæstet til knogler	Vægge af hul indre organer (GI, kärler, livmodur, blære, luftveje)	Hjertet (myokardium)
Kontrol	Frivillig (somatisk NS)	Ufrivillig (autonomt NS, hormoner, lokale faktorer)	Ufrivillig (hjertets ledningssystem, ANS-modulering)
Struktur	Lange, cylindriske, flerkjerne, strieret	Spindelformede, enkernede, ikke-strieret	Forgrennende, enkernede, strieret, intercalerede disc
Kontraktionshastighed	Hurtig	Langsom, vedvarende	Rytmisk, automatisk
Trætthedsmodstand	Lav til moderat	Høj (tonisk kontraktion)	Meget høj (kontinuerlig)
Regeneration	Begrænset (satellitceller)	Moderat	Meget begrænset

Funktionelle klassifikationer (skeletmuskel-handlinger)

• Sfinktre: Cirkulære muskler, der kontrollerer åbning/lukning af åbninger (f.eks. nedre øsofagus, pylorus, anal, urethral, iris). Kan være skeletmuskel (ekstern anal/urethral) eller glat (intern).
• Fleksorer: Mindsker vinkel i led (f.eks. biceps brachii, hamstrings).
• Ekstensorer: Øger vinkel i led (f.eks. quadriceps, triceps).
• Abduktorer: Bevæger lem væk fra midtlinjen (f.eks. deltoideus, gluteus medius).
• Adduktorer: Bevæger lem mod midtlinjen (f.eks. adduktor longus, pectoralis major).
• Rotatorer: Medial/lateral rotation (f.eks. rotatormanschet, piriformis).
• Stabilisatorer/Fixatorer: Isometrisk kontraktion til at stabilisere led (f.eks. rotatormanschet, coremuskler).
• Primære bevægere (Agonister): Hovedmuskel for en handling.
• Antagonister: Modvirker den primære bevæger.
• Synergister: Hjælper primær bevæger eller stabiliserer mellemled.

Specialiserede muskelstrukturer

• Myokardium: Hjertemuskel med automatisme (pacemaker-celler i SA/AV-knuder).
• Arrector pili: Glat muskel fæstet til hårfolikler (gåsehud).
• Ciliære/Iris-muskler: Glat muskel, der kontrollerer linsens form og pupillestørrelse.
• Tunge/pharynx/øvre øsofagus: Skeletmuskel (frivillig slugeinitiering).

Klinisk relevans

• Skeletmuskel: Strækninger, muskulære dystrofier, myasthenia gravis, sarcopeni.
• Glat muskel: GI-motilitetsforstyrrelser, hypertoni (vaskulær), astma (luftveje), overaktiv blære.
• Hjertemuskel: Myokardieinfarkt, kardiomyopati, arytmier, hjertesvigt.

Forståelse af muskeltyper guider diagnostik, behandling og rehabilitering på tværs af medicinske specialer.