Myasthenia gravis: Forståelse af autoimmun neuromuskulær forstyrrelse

Myasthenia gravis (MG) er ikke en arvelig muskelsygdom. Det er en autoimmun neuromuskulær forstyrrelse, hvor antistoffer forstyrrer kommunikationen mellem nerver og muskler, forårsager svævende svaghed, der forværres ved aktivitet og forbedres ved hvile.

Patofysiologi

• Mål: ~85% har antistoffer mod acetylcholin-receptorer (AChR) ved det neuromuskulære synapse.
• Andre: Anti-MuSK (muskel-specifik kinase), anti-LRP4, eller seronegativ (ingen påviselige antistoffer).
• Mekanisme: Antistoffer blokerer, krydser eller ødelægger AChR → reduceret end-plade-potentiale → mislykket muskelkontraktion.

Kliniske træk

• Okulær MG (50% ved debut): Ptose, diplopi (dobbelt syn).
• Generaliseret MG: Bulbære symptomer (slyngning, talelidelser, tyggetræthed), lemmesvaghed, respiratorisk involvering.
• Trætbarhed: Svaghed øges ved varig/gentagen brug.
• Svingninger: Symptomer varierer time-for-time, dag-for-dag.

Diagnose

• Klinisk historie + undersøgelse (ispakke-test, edrophonium/Tensilon-test – sjældent brugt nu)
• Serologisk: AChR, MuSK, LRP4 antistoffer
• Elektrofysiologi: Gentaget nervestimulering (decrementalt svar), enkelt-fiber EMG (jitter)
• Thymus-billede (CT/MR): Thymom i 10–15%, hyperplasi i 60–70%

Behandling

• Symptomatisk: Pyridostigmin (acetylcholinesterase-hæmmer)
• Immunundertrykkelse: Kortikosteroider, azathioprin, mycophenolat, tacrolimus, rituximab
• Hurtige terapier: IVIG, plasma-udveksling (ved krise/forværring)
• Thymektomi: Anbefalet for AChR+ generaliseret MG, især med thymom
• Nyere: FcRn-hæmmere (efgartigimod, rozanolixizumab), komplement-hæmmere (ravulizumab)

Prognose

Med moderne behandling opnår de fleste patienter nær-normal levealder og livskvalitet. Myasthenisk krise (respiratorisk svigt) kræver intensivpleje, men er behandelbar.