Muskelkramper: Årsager, forebyggelse og evidence-baserede lindringsstrategier

Patofysiologi

Krampe = ufrivillig, smertefuld, vedvarende kontraktion af skelet-motor-enheder. Mekanisme: hypereksitabilitet af alfa-motor-neuroner (ændret Ia-afferent input fra muskel-spindler, reduceret Golgi-tende-organ hæmning) — ofte udløst af træthed, dehydrering, elektrolyt-skift.

Almindelige årsager

• Trænings-relateret (EAMC): Træthed, dehydrering, Na⁺-tab, neuromuskulær træthed → spindle/GTO-ubalance.
• Natlige ben-kramper: Idiopatisk; associeret med alder, længe sidde, dehydrering, medicin.
• Elektrolyt-forstyrrelser: Hypokaliæmi, hypomagnesiæmi, hypokalcæmi, hyponatriæmi.
• Medicin: Diuretika (loop/thiazid), statiner, β-agonister, raloxifen, donepezil.
• Medicinske tilstande: PAK, nerve-rod-kompression, cirrose, nysvigt, skjoldbruskkirtel-sygdom, diabetes, graviditet (3. tri).

Acut lindring

• Stræk den krampe-ramte muskel (mest effektiv): f.eks. passiv ankel-dorsalfleksion for gastroc-krampe.
• Massage, blid bevægelse, varme.
• Kinin (off-label, risiko for trombocytopeni, arytmi — undgå).

Forebyggelse

• Væskebalance + Elektrolyter: Natrium, kalium, magnesium (glycinat/citrat 300–400 mg/dag).
• Træning: Progressiv træning, plyometri, ekscentrisk styrketræning.
• Strækning: Daglig vad/hamstring-stræk (hold 30s ×3).
• Fodtøj/Ortotek: Understøttende sko; nattesplint til natlige kramper.
• Medicin-revision: Juster diuretika, statiner hvis muligt.

Hvornår skal man til læge

• Hyppige, alvorlige, uansvarlige over for tiltag.
• Associeret svaghed, atrofi, fascikulationer.
• Systemiske symptomer (ødem, vægtøgning, urin-ændringer).