Hepatisk mikrosomalt enzyminduktion: Mekanisme, induktorer og klinisk betydning

Hepatisk mikrosomalt enzyminduktion er opregulering af cytochrom P450 (CYP) og andre Fase I/II enzymer i hepatocytter, der accelererer lægemiddel/xenobiotik metabolisme.

Molekylær mekanisme

1. Induktor (lægemiddel, kemisk, hormon) træder hepatocyt.
2. Binder kernereceptor (PXR, CAR, AhR) → receptor translokeres til kerne.
3. Receptor dimeriserer med RXR → binder xenobiotiske response elementer (XREs) på CYP genpromotorer.
4. Øget mRNA transkription → mere enzymprotein syntetiseret.

Vigtigste induktorer

Kategori	Eksempler	Vigtige CYP'er induceret
Lægemidler	Rifampicin, fenobarbital, carbamazepin, fenytoin, Johanneskryd, glucocorticoider	CYP3A4, 2C9, 2C19, 1A2, 2B6
Miljømæssige	PCBs, dioxiner (TCDD), PAHs (cigarettrøg, brændt kød)	CYP1A1, 1A2, 1B1 (AhR-mediere)
Endogene	Østrogen, progesteron, testosteron, bilirubin	Variable; hormonelle svingninger ændrer lægemiddelclearance

Kliniske konsekvenser

• Reduceret lægemiddel-effekt: Hurtigere clearance → sub-terapeutiske niveauer (fx p-piller + rifampicin → mislykket).
• Lægemiddelinteraktioner: Induktor sænker niveauer af samtidig givne CYP-substrater.
• Toxisk metabolit dannelse: Forbedret bioaktivering (fx paracetamol → NAPQI).
• Endogen hormonforstyrrelse: Accelereret steroid/vitamin D katabolisme.

Håndtering

Anticipér interaktioner; justér doser; overvåg niveauer; overvej non-CYP alternativer. Induktion omvendes over 1–3 uger efter stop af induktor.