Forhøjede leverenzymer i urin uden alkohol: Årsager og udredning

Påvisning af leverenzym (ALT, AST, GGT, ALP) i urin hos en ikke-drikker signalerer hepatocellulær skade eller cholestase fra ikke-alkohol-relaterede årsager. Urinær udskillelse afspejler systemisk oversvømmelse fra betydelig lever-skade.

Store ætiologiske kategorier

1. Leversygdom: Viral hepatit (A, B, C, E), NAFLD/NASH (metabolsk syndrom), cirrose, autoimmun hepatit.
2. Genetiske/Metabolske lidelser: Wilsons sygdom (kobber), hæmokromatose (jern), α₁-antitrypsin-mangel.
3. Medicin/Toxiner: Paracetamol (overdosis/kronisk), statiner, antibiotika (isoniazid, nitrofurantoin, TMP-SMX), methotrexat, urter (kava, germander, sort cohosh).
4. Autoimmun cholestatisk: Primær biliær kolangitis (PBC), primær skleroserende kolangitis (PSC).
5. Infektioner: EBV, CMV, leptospirose, malaria, leverabsces.
6. Kardiale/Obstruktive: Højre hjerte-svigt (kongestiv hepatopati), biliær obstruktion (stenose, pankreaskræft), Budd-Chiari syndrom.

Diagnostisk tilgang

• Serum LFTs: Bekræft og kvantificer ALT, AST, ALP, GGT, bilirubin, albumin, INR.
• Billeddiagnostik: Ultralyd (førstevalg), CT/MR til karakterisering.
• Målrettede serologier: Hepatit-panel, AMA (PBC), ANA/SMA (autoimmun), ceruloplasmin (Wilson), ferritin/transferrin-sætning (hæmokromatose).
• Klinisk korrelation: Medicin-gennemgang, alkohol-historik (bekræft afholdenhed), metabolsk syndrom-vurdering.

Urinære leverenzymmer er en ikke-specifik markør for betydelig hepatocellulær skade; undersøg altid med serum-prøver og klinisk kontekst.