Elastiske arterier: Struktur, funktion og klinisk betydning

Definition

Elastiske (afledende) arterier – aorta, braciocefalik, fælles carotis, subklavianer, pulmonalis trunk – er de største arterier, designet til at omdanne pulsatil venstre ventrikel-uddygtighed til jevn perifer strøm.

Histologiske lag

Lag	Sammensætning	Funktion
Tunica intima	Endotel + subendotelt bindevæv	Antitrombotisk, permeabilitets-barriere, mekanotransduktion
Tunica media	Koncentriske lameller af elastin, kollagen, glate muskelceller	Elastisk retraktion (Windkessel-effekt), diameter-regulering
Tunica adventitia	Bindevæv, vasa vasorum, nervi vasorum	Strukturel support, næringsforsyning, neural kontrol

Windkessel-effekt

Under systole udvider elastiske arterier sig, lagrer ~50% af slagvolumen som potentiel energi. Under diastole driver elastisk retraktion blodet fremad, opretholder diastolisk tryk og koronar perfusion.

Kliniske lidelser

• Atherosklerose: Intimal lipid-akkumulation → plaque → stenose/ruptur. Risikofaktorer: LDL, HTN, rygning, diabetes.
• Hypertensiv arteriropati: Medial hypertrofi, elastin-fragmentering → forøget pulsatilt tryk.
• Genetiske bindevævssygdomme: Marfan (fibrillin-1), Loeys-Dietz (TGF-βR), Ehlers-Danlos vaskulær type (COL3A1) → aneurisme/dissektion.
• Aorta-aneurisme/dissektion: Screening (US) for mænd 65–75 som nogensinde har røget; CT/MR ved kendt sygdom.

Bevaringsstrategier

• Blodtrykkontrol (<130/80).
• Statiner (stabiliserer plaque, forbedrer endotelfunktion).
• Rygstop.
• Motion (forbedrer arterial compliance).
• Diabeteskontrol.

Elastiske arteriers sundhed er central for kardiovaskulær langlivethed.