Sener: Struktur, funktion og rolle i bevægelse og proprioception

En sene er en tæt regulær bindevævsstreng, der hæfter muskel til ben. Det er den endelige fællesbane for muskelkraftoverførsel til skeletet.

Struktur

• Sammensætning: 90–95% Type I kollagen (parallelle fascikler), 1–2% elastin, proteoglykaner, vand.
• Hierarki: Kollagenmolekyler → fibriller → fibrer → fascikler → sene. Omgivet af endotenon (løst bindevæv med kar og nerver) og epitenon (tyn skjold).
• Entese: Graderet overgang fra sene → fibrokartilage → ben (minimerer spændingskoncentration).

Biomekaniske egenskaber

• Høj trækstyrke (~50–100 MPa), lav udvidelse (~4–8% strain ved brud).
• Viscoelastisk: Spændingsafslappning, kryb, hysterese – beskytter muskel mod pludselige belastninger.
• Energiopsparing: Elastisk tilbagesving (f.eks. Achillessene ved løb) forbedrer metabolsk effektivitet.

Funktioner

1. Kraftoverførsel: Konverterer muskelsammentrækning til ledmoment.
2. Proprioception: Golgi-seneorganer (GTOer) ved myotendinøs junction detekterer spænding; hæmmer muskelsammentrækning (autogen hæmning) og informerer CNS om belastning.
3. Ledstabilisering: Seners der krydser led (f.eks. rotatormansjet, fingermusklers bøjere) giver dynamisk stabilitet.

Klinisk relevans

• Tendinopati: Overbrugsdegeneration (ikke primært inflammatorisk); håndteres med progressiv belastning (tung langsom modstand).
• Ruptur: Ofte ved vandscheide-zone (dårlig vaskularisering); kirurgisk vs. funktionel rehabilitering tilgang.
• Tenosynovitis: Inflammation af seneskyde (f.eks. de Quervains, udløserfinger).