Forstå muskelstruktur: Typer og funktion

Tre muskeltyper

• Skeletmuskulatur: Bevæger kroppen og omgivelser (arme, ben, ryg, mave). Frivillig bevægelse (spark bold).
• Hjertemuskulatur: Kun i hjertet, udgør hovedpart af væg. Ligner skeletmuskulatur, men ufrivillig.
• Glad muskulatur: Strukturelt forskellig. Fordøjelse, luftveje, blodkar, reproduktive organer, hårfølkler. Ufrivillig.

Funktioner

• Skelet: bevidst bevægelse, holdning, blodcirkulation, varmeproduktion.
• Hjerte: hjerteslag.
• Glad: madtransport i tarm, regulerer blod/lymfe-flyd, ægcelletransport i æggeleder. Sfinktre (urin, galde). Livmoder-kontraktioner ved fødsel. Varmeregulering i mave/tarm.

Egenskaber (alle muskeltyper)

• Elektrisk eksitabilitet: evne til at generere signaler der udløser kontraktion.
• Kontraktilitet: evne til at for korte sig (biceps curl).
• Ekstensibilitet: evne til at strække uden skade (strækøvelser, livmoder ved graviditet, mave efter måltid).
• Elasticitet: vende til normal længde efter kontraktion/udstrækning (biceps, hjertevæg, livmoder 6 uger post partum).

Komponenter

Muskelfibre (celler) er primære komponenter. Diameter 1/2500 - 1/250 tomme, gennemsnitlig længde 10 cm (maks 30 cm). Fibre udvider/sammentrækker sig.

• Hvert fibre omsluttet af endomysium (bindevæv).
• Bundles (fascicles) á 10-100 fibre, omsluttet af perimysium.
• Hele musklen dækket af epimysium. Sener forbinder skeletmuskler til knogler.

Hypertrofi: Træning (modstand) -> fibere tykkere. Testosteron driver hypertrofi (mænd > kvinder). Anabole steroider -> hypertrofi men farlige bivirkninger.

Ultrastruktur (skelet/hjerte): Sarcolemma (cellemembran) med T-tubuli (elektriske signaler). Sarkoplasm (cytoplasm) med kern'er, mitokondrier (energi), myofibriller (kontraktile tråde). Myofibriller skaber mørke/lyse bånd -> strieret muskel. Sarcoplasmatisk reticulum (Ca2+ lager). Glykogen (brændstof), Myoglobin (O2-transport). Sarkomerer (enheder med tynde/tykke filamenter, Z-skiver).

Hjertemuskel-forskelle: 1 kerne, forgrenede, mindre diameter, mindre reticulum, langsommere kontraktion, ufrivillig, autorhytmisk (pacemaker).

Glad muskel: 1 kerne, tyk midte/spidse ender, ingen sarkomerer (ikke-strieret), intermediate filamenter, ingen T-tubuli, lille reticulum, caveolaer (Ca2+), dense bodies (Z-kropps lignende). Ufrivillig, autorhytmisk, langsomst.

Typer og præstation

• Strieret (skelet/hjerte) vs. ikke-strieret (glad): Glad kan strække ENORMT uden skade og stadig kontrahere kraftfuldt. Skelet/hjerte har smalt optimaalt længdeinterval -> revner ved overstrækning. Lav fleksibilitet = god holdning/hjertestørrelse. Glad fleksibilitet = blodkar/tarm strækning, livmoderkontraktioner.
• Skelet/hjerte kontraherer hurtigt (lemmer/hjerte). Glad: hastighed ikke kritisk.
• Skeletfibre typer: Slow Oxidative (SO) -> tynde, meget myoglobin/kapillær, modstandsdygtige (marathon). Fast Oxidative-Glycolytic (FOG) -> større, hurtigere (gang/sprint). Fast Glycolytic (FG) -> største, lavt myoglobin, hurtigst/mest kraftfulde (bodybuilding). Fibre tilpasser sig aktivitet -> forskellig træning giver forskellige resultater.

Overvejelser

• Hypertrofi i skeletmuskler = træning/testosteron. Men hypertrofi i hjertemuskel p.g.a. højt blodtryk = forstørret hjerte (farligt).
• Strieret muskel kan ikke kontrahere stærkt hvis overstrækket -> forklarede dilated cardiomyopathy (udvidet hjertekammer) -> hjertesvigt.
• Atleter der forstår muskelfysiologi kan optimere træning (SO/FOG/FG målrettet).