Trådt på en spik? Punkteret sår: Risici, tetanus og efterbehandling

Et spik-punkteret sår er en dyb, smal skade, der driver bakterier dybt ind i vævet, hvor ilt er lavt – perfekt til anaerobe infektioner. Her er risikohierarkiet og hvad du skal gøre.

1. Punkteret sår selv: Blødning, smerte. Dybden betyder noget – dybe sår nær led/knogler/sener kræver kirurgisk evaluering.
2. Bakteriel infektion: Staf, Strep, Pseudomonas (fra sko), anaerober → cellulitis, absces, septisk artrit, osteomyelitis. Tegn: stigende smerte, rødme, svulst, varme, pus, feber.
3. Tetanus (Clostridium tetani): Den klassiske spik-frygt. Sporer i jord/gødning/støv kommer ind i såret → producerer neurotoxin → læseluk, risus sardonicus, opisthotonus, autonom instabilitet. Livstruende. Forebyggelig ved vaccination.
4. Blodbårne virus (sjældent): Hepatitis B/C, HIV hvis spikken var forurenet med inficeret blod (ekstremt lav sandsynlighed).
5. Ardannelse: Dype punkter kan give permanente mærker.

Umiddelbar efterbehandling

1. Lad det bløde kort (renser såret).
2. Vask grundigt med sæbe og rørende vand i 5+ minutter.
3. Anvend antibiotika-salve og rent plaster.
4. Tjek Tetanus-status: Hvis sidste opfrisk >5 år siden (for urent sår) eller >10 år (rent), få opfrisk inden for 48 timer. Hvis primærserie ufuldstændig, skal TIG (tetanus immun globulin) + vaccin.
5. Overvåg for infektionstegn dagligt.

Søg lægehjælp hvis: såret er dybt, fra en rusten/uren spik, du er ikke opdateret på tetanus, eller infektionstegn dukker op. Antibiotika kan ordineres profylaktisk ved høje risikisår.