Alkohol-induceret hjerteinsufficiens: Mekanismer, risiko og forebyggelse

Kronisk tungt alkohol-forbrug forårsager alkoholik kardiomyopati (ACM) → dilateret kardiomyopati → hjerteinsufficiens. Typisk dose: >80–90 g/dag (6–8 drink) i >5–10 år.

Patofysiologiske baner

1. Direkte myokardie-toksicitet: Acetaldehyd og ROS → mitochondrial dysfunktion, forringet Ca²⁺-håndtering, protein-syntese-hæmning, apoptoose. Sarkomer-forstyrrelse.
2. Neurohormonell aktivering: Sympatisk overdrevet, RAAS-aktivering → remodeling, fibrose.
3. Elektrisk instabilitet: Forhøjsflimren (holiday heart), ventrikulære arytmier → pludselig hjerte-død-risiko.
4. Hypertension: Alkohol hæver blodtryk (dosis-afhængig) → efterlast-øgning → koncentrisk så ekscentrisk hypertrofi.
5. Metabolsk/ernærings-mæssigt: Tyrosin-mangel (beriberi-hjerte – højt output), magnesium-depletion, folat, fosfat.
6. Komorbid-acceleration: Alkohol → insulin-modstand → type 2 diabetes → diabetisk kardiomyopati; forhøjede triglycerider → pankreatitis → stress-kardiomyopati.

Klinisk præsentation

• Åndedræt, ortopnoe, paroksymnal nattetid åndedræt, ødem, træthed.
• Undersøgelse: forskudt PMI, S3-galop, JVD, hepatomegali, ræler.
• Echo: dilateret venstre ventrikel, reduceret EF (<40%), global hypokinetti, bi-atrial forstørrelse.

Diagnose

• Anamnese: mængde og varighed (standard drinks), mønster.
• Udeluk: iskæmisk (KHK), hypertensiv, klap, viral, genetisk, peripartum.
• Biomarkører: BNP/NT-proBNP forhøjet; AST:ALT >2; GGT forhøjet; MCV forhøjet.

Behandling og prognose

• Afhold er sygdoms-modificerende: EF forbedres 10–15% absolut i 6–12 måneder hvis tidligt; dødelighed mindskes med 50%.
• GDMT: ACE-hæmmer/ARB/ARNI, β-bloker, MRA, SGLT2-hæmmer – som ikke-iskæmisk dilateret kardiomyopati.
• Tyrosin 100–300 mg IV/PO hvis mangel mistænkes.
• Enheds-terapi: ICD/CRT per retningslinjer (EF ≤35% efter 3 mdr GDMT + afhold).
• Transplantation: Kræver 6 måneder dokumenteret afhold + psyko-social evaluering.

Forebyggelse

Screen med AUDIT-C; kort intervention; behandle alkohol-misbrug (naltrexon, akamprosat, disulfiram, terapi). Der findes ingen "sikker" tærskel for kardiomyopati – risikoen stiger kontinuerligt.