Digital subtraktionsangiografi (DSA): Procedure, fordele og risici

Hvad er digital subtraktionsangiografi?

Digital subtraktionsangiografi (DSA) er en minimalinvasiv røntgenundersøgelse af hjernens blodkar for at påvise forsnævringer, forstoppelser eller misdannelser. Der injiceres en kontrastvæske (farve), og billeder tages før og efter injektionen. En computer trækker ét billede fra det andet, så knogler og andre strukturer fjernes, og artærerne fremstår tydeligt.

Betydning

• Læger bruger cerebral angiografi til at diagnosticere tilstande, der kan føre til alvorlige helbredsproblemer, især apopleksi (hjerneblodning/ihirnskade). Ofte udføres angiografien efter en CT-scanning, der har vist en anomali. DSA kan diagnosticere en akut apopleksi og giver billeder, ingen anden procedure kan levere.

Forløbet

• Før undersøgelsen fjerner patienten tøj og smykker og sætter en hospitalskjorte på. Lokalbedøvelse gives ved indsætningsstedet for kateteren (en lang, fleksibel rør), som indføres i benet eller armen. Farve injiceres i halspulsårerne, der fører til hjernen, og røntgenbilleder tages. Patienten kan opleve en varm fornemmelse under testen.

Tidsforbrug og efterpleje

• Patienten må ikke spise eller drikke i 12 timer før proceduren. En radiograf og en radiolog er til stede hele tiden. Undersøgelsen varer 1–2 timer, men kan vare længere. Efter fjernelse af kateteren komprimeres indsætningsstedet i 10–20 minutter. Patienten skal ligge fladt i flere timer for at minimere blødningsrisiko. Det anbefales at drikke meget væske for at skylle farven ud. Iblandt kan ophold på sygehus over nat være nødvendigt.

Fordele

• Ud over diagnosticering kan visse problemer behandles undervejs: forsnævrede artærer kan udvides, forstoppelser fjernes, en stent (trådnetrør) kan placeres for at holde artæren åben, og revne eller svage kar kan repareres.

Overvejelser og risici

• Patienten skal informere læge/tekniker ved ubehag. Allergiske reaktioner på farven forekommer. Komplikationer ved indsprøjtning: blødning, infektion, smerte. Sjældent kan kateteren skade et blodkar. Alvorlige komplikationer er sjældne, men omfatter nyreskade, krampetilstande, chok og hjertestop. Hjerterytmeforstyrrelser (arytmier) kan opstå, især hos ældre.