Hvornår man skal se læge for irriterethed: Medicinske og psykiatriske årsager

Irriterethed er et ikke-specifikt symptom; vedvarende eller alvorlig irriterethed garanterer vurdering.

Medicinske årsager

• Schilddrue-dysfunktion (hyperthyreose, Graves-sygdom).
• Hormonelt: PMS/PMDD, perimenopause, lavt testosteron.
• Metabolsk: hypoglykæmi, hyperkalcæmi, uræmi.
• Neurologisk: TBI, apoplexi, MS, Parkinson, hjerne-tumør.
• Kronisk smerte (central sensibilisering).
• Søvnsygdomme: apnoe, insomnia, urolige ben-syndrom.
• Medicin-bivirkninger: steroider, stimulanter, statiner, antihypertensiva, isotretinoin.
• Stof: intoxikation/afvænning (alkohol, benzodiazepiner, opioider, stimulanter).

Psykiatriske årsager

• Depression (især agiteret/blandede træk).
• Angst-lidelser (GAD, PTSD).
• Bipolar lidelse (irriteret mani/hypomani).
• ADHD (emotionel dysregulering).
• Personlighedsforstyrrelser (borderline, narcissistisk).
• Demens (adfærdsmæssig variant).

Hvornår man skal søge hjælp

• Irriterethed >2 uger, forringer funktion eller relationer.
• Ledsaget af humør-, søvn-, appetit- eller kognitive forandringer.
• Ny medicin startet for nylig.
• Tanker om skade mod sig selv eller andre.

Vurdering

Anamnese, fysisk undersøgelse, målrettede blodprøver (TSH, glukose, elektrolytter, leverprøver, toksikologisk screening), mental status-undersøgelse, validerede skalaer (PHQ-9, GAD-7, MDQ). Henvisning til psykiatri hvis indikeret.