Ranitidin-mixtur og gastroenteritis: Ikke en standardbehandling
Ranitidin (en H₂-bloker) er ikke en behandling for gastroenteritis. Det reducerer mavesyressekretion og er indikeret til:
- GERD og erosiv øsofagit
- Peptisk ulcus-sygdom (duodenal, gastrisk)
- Zollinger-Ellison syndrom
- Stress-ulcus-profilakse
Hvorfor det ikke behandler gastroenteritis
- Gastroenteritis er inflammation af mave og tarm fra infektion (viral, bakteriel, parasitær) eller toksin.
- Syrereduktion adresserer ikke den infektionsmæssige eller inflammatoriske årsag.
- Det kan endda forlænge nogle bakterielle infektioner ved at reducere mavens syrebarriere.
Faktisk gastroenteritis-håndtering
- Oral rehydrationsterapi (ORT): WHO-ORS er hjørnesten i behandlingen.
- Zink (10–20 mg/dag i 10–14 dage) reducerer varighed og alvorlighed hos børn.
- Antiemetika (ondansetron) til alvorligt opkastning for at lette ORT.
- Antibiotika kun til specifikke bakterielle eller parasitære årsager (Shigella, Campylobacter, Giardia, cholera) – ikke til virale tilfælde.
- Probiotika (LGG, S. boulardii) giver moderat fordel.
- Kost: Fortsæt alderspassende føde; BRAT-diæt anbefales ikke.
Note om Ranitidin
Ranitidin blev trukket globalt i 2020 på grund af NDMA (nitrosamin) forurening. Alternativer inkluderer famotidin og PPI'er.
Inflammatorisk tarmsygdom (IBD)
- Menneskelig tarm-anatomi & funktion: Fra øsofagus til rectum
- Liv med kolostomi: Omfattende guide til hverdagen
- Tarmforstoppelse: Symptomer, årsager og hvornår du skal søge hjælp
- Gastritis: Årsager, symptomer, diagnostik & behandlingsguide
- Ileus årsager: Mekaniske, neurogene, inflammatoriske og andre faktorer
- Ulcerøs colitis: Symptomer, årsager & håndtering – Komplet guide
- Forståelse af fortynding af tarmvægge: Årsager, symptomer og kostmæssige overvejelser
