Ranitidin-mixtur og gastroenteritis: Ikke en standardbehandling

Ranitidin (en H₂-bloker) er ikke en behandling for gastroenteritis. Det reducerer mavesyressekretion og er indikeret til:

• GERD og erosiv øsofagit
• Peptisk ulcus-sygdom (duodenal, gastrisk)
• Zollinger-Ellison syndrom
• Stress-ulcus-profilakse

Hvorfor det ikke behandler gastroenteritis

• Gastroenteritis er inflammation af mave og tarm fra infektion (viral, bakteriel, parasitær) eller toksin.
• Syrereduktion adresserer ikke den infektionsmæssige eller inflammatoriske årsag.
• Det kan endda forlænge nogle bakterielle infektioner ved at reducere mavens syrebarriere.

Faktisk gastroenteritis-håndtering

• Oral rehydrationsterapi (ORT): WHO-ORS er hjørnesten i behandlingen.
• Zink (10–20 mg/dag i 10–14 dage) reducerer varighed og alvorlighed hos børn.
• Antiemetika (ondansetron) til alvorligt opkastning for at lette ORT.
• Antibiotika kun til specifikke bakterielle eller parasitære årsager (Shigella, Campylobacter, Giardia, cholera) – ikke til virale tilfælde.
• Probiotika (LGG, S. boulardii) giver moderat fordel.
• Kost: Fortsæt alderspassende føde; BRAT-diæt anbefales ikke.

Note om Ranitidin

Ranitidin blev trukket globalt i 2020 på grund af NDMA (nitrosamin) forurening. Alternativer inkluderer famotidin og PPI'er.