Alvorlig hyponatriæmi-behandling: Akut vs. kronisk håndterings-strategier

Hyponatriæmi (serum Na⁺ <135 mmol/L) håndtering afhænger af akutitet, alvorlighed, og symptomer. Det overordnede mål: undgå osmotisk demyelinerings-syndrom (ODS) fra overkorrektion.

Akut symptomatisk hyponatriæmi (<48 timer, alvorlige neuro-symptomer)

• Indikationer: Anfall, koma, alvorlig forændret bevidsthed, respiratorisk arrest.
• Terapi: 3% hypertont saltvand 100–150 mL IV bolus over 10 minutter; gentag ×2 hvis nødvendigt. Mål: ↑Na⁺ med 4–6 mmol/L i første 1–2 timer (max 8 mmol/L i 24 timer).
• Overvågning: Serum Na⁺ q1–2t, neuro-checks, væskebalance.
• Alternativ: Mannitol 0,5–1 g/kg IV hvis hypertont saltvand kontraindiceret (f.eks. alvorlig HI).

Kronisk / Asymptomatisk hyponatriæmi (>48 timer eller ukendt varighed)

• Mål: ↑Na⁺ med 4–6 mmol/L/dag; max 8 mmol/L i enhver 24t, <18 mmol/L i 48t.
• Væske-restriktion: 800–1000 mL/dag (førstevalg ved SIADH, hjertesvigt, cirrose).
• Salttabletter: NaCl 1–3 g 3 ggl. dagl. hvis væske-restriktion utilstrækkelig.
• Løkke-diuretikum (furosemid) + salt: Forbedrer frit-vand-ekskretion; brug forsigtigt.
• Vaptaner (tolvaptan, conivaptan): V2-reseptor-antagonister; akvarese. Undgå ved hypovolæmi, leversygdom (conivaptan), eller hvis ikke i stand til at mærke tørst. Overvåg Na⁺ q4–6t initialt.
• Behandl underliggende årsag: Skjoldbrusk, binyrer, medicin (diuretika, SSRI'er, karbamazepin), SIADH, reset-osmostat.

Kritiske principper

• Aldrig korriger kronisk hyponatriæmi hurtigt. ODS (central pontin myelinolyse) forårsager permanent paralyse, dysfagi, pseudobulbær paralyse.
• Hvis overkorrektion opstår (>10 mmol/L/24t): re-sænk Na⁺ med D5V + desmopressin.
• Hypovolæmisk hyponatriæmi: Isotonisk saltvand (0,9% NaCl) korrigerer volumen og Na⁺ samtidigt.

Multidisiplinær pleje (nephrologi, intensiv, endokrinologi) optimerer sikkerhed.