Hjertets ledningssystem: Knuder, baner og rytmekontrol

Det kardiale ledningssystem er et netværk af specialiseret elektrisk væv, der koordinerer hjerteslaget – sikrer, at forhøjlerne dræner før kamre, og at kamrene dræner synkroniseret og effektivt.

Nøglekomponenter

1. Sinoatrial (SA) knude

• Placering: Højre forhøjle, nær øvre hulåre-forening.
• Funktion: Primær rytmegiver. Spontant depolariserer ved 60–100 slag/min (indvendig rate), initierer hvert hjerteslag. Impuls udbredes gennem begge forhøjler → forhøjle-kontraktion.

2. Atrioventrikulær (AV) knude

• Placering: Interatrial septum, nær trikuspidalis-klap (Kochs trekant).
• Funktion: Forsinker impuls (~120 ms) så forhøjler tømmer i kamre før kamre-kontraktion. Reserve-rytmegiver (40–60 slag/min).

3. His-bundt (AV-bundt)

• Placering: Fra AV-knude gennem det fibrose skel til interventrikulært septum.
• Funktion: Leder impuls til bundtgrene.

4. Højre og venstre bundtgrene

• Højre bundtgrene (RBB): Løber ned langs højre side af septet → højre kammer.
• Venstre bundtgrene (LBB): Deler sig i anterior og posterior fascikler → venstre kammer.
• Funktion: Hurtig, synkroniseret kammer-depolarisering → koordineret kontraktion.

5. Purkinje-fibre

• Terminal netværk der fordeler impuls til kammer-myocardiet, sikrer næsten samtidig aktivering.

Klinisk relevans

• SA-knude dysfunktion: Sinus bradykardi, sinus-arrest, sick sinus syndrom.
• AV-blok: 1° (forlænget PR), 2° (Mobitz I/Wenckebach, Mobitz II), 3° (total hjertblok) → forsinket eller mislykket ledning.
• Bundtgrene-blok: RBBB, LBBB, bifascikulær blok → bredt QRS, kammer-dyssynkroni.
• Ektopiske foci: Forhøjle/kammer-ekstrasystoler, takykardier, flimren.

Forståelse af dette system er essentielt for EKG-tolkning, håndtering af arytmier og udførelse af procedurer (ablation, pacemaker, CRT). Hjertets elektriske ledning er lige så vital som dets rørledninger.