Hvordan behandles det?

Behandling for COVID-19 fokuserer primært på at lindre symptomer og yde støttende behandling. Der er ingen specifik antiviral medicin godkendt specifikt til COVID-19, men nogle medicin har vist sig at være effektive til at håndtere symptomerne og reducere risikoen for komplikationer. Her er en oversigt over de behandlinger, der almindeligvis anvendes til COVID-19:

1. Symptomatisk behandling:

- Smertestillende midler: Smertestillende håndkøbsmidler som acetaminophen (Tylenol) eller ikke-steroide antiinflammatoriske lægemidler (NSAID'er) såsom ibuprofen (Advil) eller naproxen (Aleve) kan hjælpe med at lindre feber, hovedpine og muskelsmerter.

- Hvile og hydrering: Tilstrækkelig hvile og forblive hydreret er afgørende for restitution. At drikke rigeligt med væske hjælper med at opretholde elektrolytbalancen og understøtter kroppens naturlige forsvar.

- Hostedæmpende og slimløsende midler: Ved vedvarende hoste kan hostedæmpende eller slimløsende midler anbefales for at reducere hosteanfald og fjerne overbelastning.

2. Iltbehandling:

- For personer, der oplever lave iltniveauer i blodet (hypoxæmi), er iltbehandling afgørende. Dette kan gives gennem næsekanyler, iltmasker eller mekaniske ventilatorer i mere alvorlige tilfælde.

3. Antiviral medicin:

- Remdesivir: Remdesivir er en antiviral medicin, der har vist en vis effektivitet til at reducere restitutionstiden hos indlagte COVID-19-patienter. Det gives intravenøst ​​og bør administreres tidligt i sygdomsforløbet.

- Molnupiravir (Lagevrio): Molnupiravir er en oral antiviral medicin, der er godkendt til brug i nødstilfælde i USA til mild til moderat COVID-19 hos personer med høj risiko, og nogle andre lande. Det tages to gange dagligt i fem dage og bør startes så hurtigt som muligt efter diagnosen.

- Paxlovid (Nirmatrelvir/Ritonavir): Paxlovid er en oral antiviral medicinkombination af nirmatrelvir og ritonavir, godkendt til nødbrug i USA til mild til moderat COVID-19 hos personer med høj risiko. Det tages to gange dagligt i fem dage og bør startes så hurtigt som muligt efter diagnosen.

4. Kortikosteroider:

- Kortikosteroider som dexamethason eller prednison har vist fordele ved at reducere inflammation og forbedre resultaterne hos svært syge COVID-19-patienter. De gives normalt i et kort kursus til personer, der har behov for iltbehandling.

5. Monoklonale antistoffer:

- Monoklonale antistoffer, såsom sotrovimab og bebtelovimab, kan hjælpe immunsystemet med at bekæmpe virussen. De gives typisk intravenøst ​​og er mest effektive, når de administreres tidligt i sygdomsforløbet.

6. Rekonvalescent plasma:

- Rekonvalescent plasmaterapi involverer transfusion af plasma fra personer, der er blevet raske efter COVID-19 og har udviklet antistoffer mod virussen. Det er blevet brugt til at give midlertidig immunitet hos visse højrisikopatienter.

7. Vacciner:

- Vaccination er den mest effektive måde at forebygge alvorlig COVID-19 sygdom og reducere risikoen for hospitalsindlæggelse eller død. COVID-19-vacciner er sikre og effektive og har vist sig at reducere risikoen for at udvikle alvorlige symptomer eller at opleve langsigtede komplikationer markant.

Det er vigtigt at bemærke, at den specifikke behandlingstilgang kan variere afhængigt af sygdommens sværhedsgrad, individuelle risikofaktorer og de seneste medicinske retningslinjer. Konsultation med en sundhedsperson er afgørende for at bestemme den mest passende behandlingsplan for en persons specifikke forhold.