Kaliumpermanganat og pH: Forståelse af dets Indflydelse

Om kaliumpermanganat

Kaliumpermanganat er et reagens, der fælder, opløser, oxiderer, reducerer eller farver biologisk væv som indikator for skift mellem syre og base. Store mængder magnesium findes i afføring. Kaliumpermanganat bruges i drikkevand til fjernelse af jern og magnesium. Kalium skaber syre ved oxidation af jern/magnesium, hvilket ændrer pH-værdien i drikkevandet. Kaliumpermanganat oxiderer hurtigt og dræber bakterier, svampe, virus og alger.

Syre-base homeostasis

Kalium indgår i syre-base homeostasis, proteinsyntese fra aminosyrer og kulhydratmetabolisme. Kalium er nødvendigt for muskelvævstilvækst. Calcium, kalium og natrium cirkulerer i blodet, findes i muskel/hudvæv, udskilles i urin. Elektrolytkoncentrationen bestemmer pH i serum, væv og urin. Da kaliumpermanganat skaber syre og varme ved oxidation, bliver pH mere syrlig.

Indikator

Reaktiviteten gør kaliumpermanganat til hurtig indikator for E. coli, poliovirus og toxiner. Bruges på blodcelle-, urin- og vævsprøver til påvisning af barbiturater og andre stoffer. Samme reaktivitet gør det eksplosivt/inflammatorisk i kontakt med andre stoffer.

pH-effekt på kaliumpermanganat

• Alkaliske forhold: Forbedrer oxideringsevne af organisk stof.
• Syrebetingelser: Bedre biocid effekt. Effektivt mod E. coli ved lavt pH (5,9) og vandtemp. 0-20°C.
• Virker i pH-område 4-9 på mange anorganiske/organiske stoffer.
• Højere temperaturer forbedrer let bakteriedræbende evne.
• Polio-virus deaktiveres ved oxidativ effekt.

Anvendelse i fiskeopdræt

Oxidant/biocid: 4 mg kaliumpermanganat per liter vand. Dræber alger, parasitter på fisk, forebygger sygdom, helbreder sår, detoksificerer vand (fjerner magnesium/metaller). Frigiver hydrogen og varme – men vandvolumen og mængde fjernet alger/parasitter avgør, om pH ændres signifikant.

Drikkevand

Fjerner jern og magnesium. Store magnesiummængder i afføring. Skaber syre, frigiver hydrogen/varme ved oxidation. Dræber bakterier, svampe, virus, alger. Igen: vandvolumen og oxideret materiale avgør pH-påvirkning.