Tourette-syndrom genetik: Kompleks arvelighed, flere gener og miljømæssige faktorer

Ikke en simpel Mendelsk egenskab

Tourette-syndrom (TS) følger ikke autosomalt dominant, recessivt eller X-linket mønstre. Det er en kompleks (multifaktoriel) forstyrrelse.

Genetisk arkitektur

• Høj arvelighed: ~0,5–0,77 fra tvillingestudier.
• Polygenet: Hundreders almindelige varianter (SNPs) hver med lille effekt (GWAS: FLT3, COL27A1, NRXN1, CNTN6 blandt andre).
• Sjældne varianter: Copy number varianter (CNVs), de novo mutationer i synaptiske gener.
• Gen × miljø interaktion: Perinatal stress, infektion (PANDAS/PANS), psychosocial stress modifierer udtryk.

Familie-mønstre

• Første-grads slægtninge: 10–15% risiko for TS; 20–30% for enhver tik-forstyrrelse.
• Konordans: MZ tvillinger ~50–70%; DZ tvillinger ~10–20%.
• Variabel ekspressivitet: Samme familie, forskellig alvorlighed (tiks kun vs. TS+OCD+ADHD).
• Ufuldstændig penetrans: Ikke alle mutations-bærere udvikler TS.

Komorbiditet delte gener

TS deler genetisk risiko med OCD, ADHD, autismespektrum-forstyrrelse – forklarer høj komorbiditet (85–90% har ≥1 komorbid tilstand).

Kliniske implikationer

• Ingen genetisk test til diagnostik (klinisk diagnostik).
• Genetisk rådgivning: recidiv-risiko ~10–15% for søskende/afkom.
• Forskning i gang: polygenet risiko-score, epigenetiske modificationer.