Meiotiske fejl: Non-disjunction, Rekombinationsdefekter og Konsekvenser

Meiotiske fejl producererer aneuploide kønsceller, der fører til ufrugtbarhed, abort eller genetiske syndromer.

Vigtigste fejltyper

1. Non-disjunction (Meiose I eller II): Homologer (MI) eller søster-kromatider (MII) adskiller sig ikke → trisomi (ekstra kromosom) eller monosomi (manglende kromosom). Downs syndrom (trisomi 21) stammer typisk fra en mødren MI-fejl.
2. Rekombinationsdefekter: Fraværet eller utilstrækkelige crossing-over forhindrer homolog justering → non-disjunction. Ekscessive eller ektopiske crossing-over → deletioner, duplikationer, translocationer.
3. DNA-replikations/reparationsfejl: Mutationer, kromosomale brud → strukturelle varianter.
4. Spindel-defekter: Misalignment, efterblivende kromosomer → aneuploidi.
5. Checkpoint-svigt: Spindel-sammensætnings-checkpoint (SAC) override → anafase trods fejl.
6. Miljømæssige faktorer: Stråling, kemikalier → DNA-skade → fejlreparation.

Konsekvenser

• Embryonalt letalitet (fleste aneuploidier)
• Livsevne aneuploidier: Trisomi 21, 18, 13; kønskromosom-varianter (XXX, XXY, XYY, XO)
• Mosaicism (post-zygotisk fejl) → mildere fenotyper

Mødralder er stærkste risikofaktor for non-disjunction på grund af cohesin-forringelse over tid.