Forståelse af årsager til genetiske sygdomme: Mutationer og kromosomale abnormaliteter

Genetiske sygdomme opstår fra ændringer i DNA-sekvens eller kromosom-struktur/antal.

Majore kategorier

1. Gen-mutationer (små-skala):
   • Punkt-mutationer (missense, nonsense, splice-site)
   • Små indsættelser/sletninger (indels)
   • Kan være spontane (de novo) eller arvelige (autosomal dominant/recessiv, X-linked).
2. Kromosomale abnormaliteter (stor-skala):
   • Aneuplodi: ekstra/manglende kromosom (f.eks. Trisomi 21 → Downs syndrom).
   • Strukturelle: translocationer, inversioner, deletioner, duplikationer, ring-kromosomer.
3. Copy number varianter (CNVs): Gen-deletioner/duplikationer, der ændrer dosis (f.eks. 22q11.2-deletion → DiGeorge-syndrom; PMP22-duplikation → CMT1A).
4. Trinukleotid-gentagelse-udvidelser: Dynamiske mutationer (f.eks. HTT CAG → Huntington; FMR1 CGG → Fragilt X).
5. Epigenetiske ændringer: DNA-methylering, histone-modifikationer, der silencer/aktiverer gener uden sekvensændring (f.eks. imprinteringssygdomme: Prader-Willi/Angelman; nogle kræftformer).

Miljømæssige mutagener

Stråling, kemikalier (benzen, alkyliserende midler), virus kan indusere mutationer.

Genetisk rådgivning og testning (karyotype, microarray, sekvensering) afklarer ætiologi og recidivrisiko.