Dissociativ identitetsforstyrrelse: Kliniske træk, komorbiditeter og behandlingsimperativer

Dissociativ identitetsforstyrrelse (DID), tidligere multippel personlighedsforstyrrelse, er en kompleks, traume-baseret dissociativ forstyrrelse karakteriseret ved:

  • Identitets-fragmentering: ≥2 distinkte personlighedstilstande (alter) med unikt selv-repræsentation, affekt, adfærd, hukommelse og fysiologiske mønstre.
  • Gentagne amnesier: Huller i autobiografisk hukommelse, hverdagsbegivenheder eller traumatiske oplevelser ud over almindelig glemse.
  • Funktionshæmning: Lidelse og forstyrrelse i sociale, erhvervsmæssige eller andre domæner.

Forenede risici og komorbiditeter

  • Selvmordstendenser (70% forsøger; høj letalitet)
  • Ikke-suicidalt selvmutilation (skæring, forbrænding)
  • Stoflidelser (selvmedicinering)
  • Spiseforstyrrelser (anoreksi, bulimi, binge eating)
  • PTSK, kompleks PTSK (næsten universel traume-historie)
  • Borderline personlighedsforstyrrelse, depression, angst
  • Relationsinstabilitet (identitetsskift forvirrer partnere)
  • Erhvervsmæssig dysfunktion (amnesi, alter-interferens)
  • Juridiske/forensiske komplikationer (amnesi for handlinger, falske gestandigheder)

DID er en alvorlig, kronisk tilstand, der kræver specialiseret, fase-orienteret traumebehandling (stabilisering → traume-bearbejdning → integration/funktionel multiplicitet). Standard psychoterapi er utilstrækkelig; ekspertise i komplekst traume og dissociation er obligatorisk. Tidlig intervention forbedrer prognose.

Genetiske sygdomme