Præeklampsi: Symptomer, risici, patofysiologi og håndtering

Præeklampsi er en hypertensiv graviditetskomplikation defineret ved nyopstået hypertension (≥140/90 mmHg) efter 20. gestationsuge med proteinuri (≥300 mg/24t eller protein/kreatinin-ratio ≥0,3) eller andre tegn på organskade (trombocytopeni, nyreresistens, forringet leverfunktion, lungeødem, cerebrale/visuelle symptomer).

Moder- og foster-risici

• Præmatur fødsel (iatrogen eller spontan) og lav fødselsvægt.
• Eklampi: Generaliserede tonisk-kloniske anfald – akut obstetrisk nødsituation.
• HELLP-syndrom: Hemolyse, forhøjede leverenzym lav trombocytter – alvorlig variant.
• Placentaablatio: For tidig løsning → fostertræthed, moderblødning.
• Fostervæksthæmning (IUGR) og dodsfødsler fra placental insufficiens.
• Langsigtet moder-risiko: 2-4 gange øget livslang kardiovaskulær sygdom (hypertension, ischemisk hjerte, apopleksi).

Patofysiologi: Placenta-forbindelsen

Præeklampsi opstår fra abnormal trofoblast-invasion og spiralartære omdannelse i tidlig graviditet (første trimester). Utilstrækkelig omdannelse af høje-modstands spiralartærer til lave-modstands uteroplacentale kärle fører til:

1. Placental hypoxia/iskemi og oxidativ stress.
2. Ud frigivelse af anti-angiogenetiske faktorer (sFlt-1, løseligt endoglin) i moderblodet.
3. Systemisk endotel-dysfunktion → vaskulær kontraktion, kapillær lekkage, koagulationsaktivering, inflammation.
4. Klinisk syndrom: hypertension, proteinuri, organspåvirkning.

Håndteringsstrategier

Observatorisk håndtering (Præmatur, stabil)

• Tæt moder-foster overvågning: BT-måling, lab (CBC, leverprøver, kreatinin, urinsyre), fostervækst/trivsel (NST, BPP, Doppler).
• Antihypertensiva ved alvorligt BT (≥160/110): labetalol, nifedipin, methyldopa.
• Kortikosteroider (betamethason) til fosterlunge-maturation hvis <34 uger.
• Magnesiumsulfat til anfallsprofylakse ved alvorlige træk eller under fødsel.

Definitiv behandling: Fødsel

• ≥37 uger: Fødsel anbefales.
• 34-36+6 uger: Fødsel ved alvorlige træk eller moder/foster-instabilitet; ellers individuelt.
• <34 uger: Observatorisk håndtering hvis stabil; fødsel ved alvorlige træk, fosterkrise, eller når 34 uger nås.

Efterfølgende pleje

• Præeklampsi kan udvikles eller forværres postpartum (op til 6 uger).
• BT-overvågning, magnesium fortsættelse (24t postpartum hvis givet), antihypertensiv titration.
• Kardiovaskulær risikorådgivning og langsigtet opfølgning.

Tværfaglig pleje (OB, MFM, nefrologi, kardiologi, neonatologi) optimerer resultater. Patientoplysning om advarselstegn (alvorlig hovedpine, synsforandringer, epigastrisk smerte, plutselig svulst) gør muligt tidlig rapportering. Præeklampsi forbliver en førende årsag til moder- og perinatal morbiditet – opmærksomhed redder liv.