Hvordan Downs syndrom opstår: Non-disjunktion, translocation og mosaikisme forklaret

Genetisk basis: Trisomi 21

Downs syndrom (DS) forårsages af en ekstra kopi af kromosom 21-materiale. Tre mekanismer:

1. Fri trisomi 21 (Non-disjunktion) — ~95% af tilfælde

• Fejl i meiose: kromosom 21-par adskiller sig ikke.
• Mødrenes meiose I-fejl: ~75% (stiger med mødralder).
• Mødrenes meiose II-fejl: ~20%.
• Fadrens meiose-fejl: ~5%.
• Resultat: 47,XX,+21 eller 47,XY,+21 i alle celler.

2. Robertsonsk translocation — ~3–4%

• Lang arm af kromosom 21 smelter til en anden akrocentrisk kromosom (ofte 14, 21 eller 22).
• Bærer-forælder: 45 kromosomer, balanceret, fænotypisk normal.
• Afkom-risiko: afhænger af hvilken forælder bærer translocation og hvilken kromosom involveret.
• Recidiv-risiko højere end alders-relateret risiko; forældre-karyotypering essentielt.

3. Mosaikisme — ~1–2%

• Non-disjunktion sker i tidlig embryonal mitose (post-zygotisk).
• To celle-linjer: 46,XX/47,XX,+21 (eller XY).
• Fænotype ofte mildere; korrelerer med % trisomiske celler i relevante væv.
• Begrænset placental mosaikisme muligt (diskrepans CVS/amniocentese).

Risikofaktorer

• Avanceret mødralder: Risiko ved 25: 1/1250; 35: 1/350; 40: 1/100; 45: 1/30.
• Tidligere barn med DS (trisomi 21): ~1% tilføjet risiko.
• Forælder translocation-bærer: Risiko op til 10–15% (mødrenes) eller 3% (fadrens) for 14;21 translocation.

Prænatal screening/diagnostik

• Screening: cfDNA (NIPT), kombineret første trimester, quad-screen.
• Diagnostisk: CVS (10–13 uger), amniocentese (15–20 uger) – karyotype/CMA.