Kronisk træthedssyndrom (ME/CFS): Symptomer, årsager og håndteringsstrategier

Myalgisk encefalomyelitis/kronisk træthedssyndrom (ME/CFS) er en debilitérende, multisystemisk sygdom, der defineres af dyb, varig træthed (≥6 måneder) ikke lindret af hvile, post-eksertionel malaise (PEM), ikke-genopfriskende søvn og kognitiv dysfunktion ("hjerne-tåge").

Kernediagnostiske kriterier (IOM 2015)

• Betydelig reduktion i præ-sygdoms aktivitet.
• PEM: symptomforværrelse efter fysisk/mentalt udbytte, ofte forsinket 12–48 timer.
• Ikke-genopfriskende søvn.
• Enten kognitiv svækkelse eller ortostatisk intoleranse.

Foreslåede ætiologier (multifaktorielle)

• Virale udløsere (EBV, HHV-6, enterovirusser, SARS-CoV-2).
• Immun-dysregulation (cytokin-anomalier, autoantistoffer).
• Autonom dysfunktion (POTS, ortostatisk hypotoni).
• Mitochondrielt/metabolsk svigt.
• Genetisk prædisposition + miljømæssige stressorer.

Håndtering (symptom-fokuseret, ingen kur)

• Pacing/energi-kuvert: Aktivitetsstyring for at undgå PEM.
• Søvnhygiejne + farmakologiske hjælpemidler (lav-dosis trazodon, melatonin).
• Smertehåndtering: NSAID'er, gabapentinoider, ikke-farmakologiske terapier.
• Kognitiv adfærdsterapi (KAT): Til coping, ikke som kurativ; kontroversielt hvis fremstillet som "deconditioning".
• Graderet træningsterapi (GET): Anbefales ikke længere af NICE (2021) pga. skaderisiko; erstattet af individualiseret pacing.
• Ortotastisk support: Kompressionsstrømper, væske/salt, fludrocortison/midodrin ved POTS.
• Multidistciplinær pleje: Neurologi, immunologi, reumatologi, rehabilitering.

Prognose

Variabel: nogle forbedres over år; andre forbliver alvorligt begrænsede. Tidlig diagnostik, validering og pacing forbedrer livskvaliteten. Forskning i biomarkers og målrettede terapier løber.