Øsofagus: Anatomi, peristaltik og svelge-fysiologi

Øsofagusen er en 25–30 cm muskulør rør, der transporterer mad fra farynx til maven via koordineret peristaltik.

Anatomiske segmenter

1. Øvre øsofagus-sfinkter (UES): M. cricopharyngeus – tonisk kontraktion forhindrer luftindtræden; afslapper under svelgning.
2. Proximal øsofagus (Cervikal/Thorakal): Strieret muskel (frivillig initiering).
3. Distal øsofagus: Glat muskel (ufrivillig).
4. Nedre øsofagus-sfinkter (LES): Fyisiologisk sfinkter (ikke anatomisk) – opretholder 15–30 mmHg tone; afslapper til svelgning, transiente LES-afslapninger (TLESRs) tillader oprykning.

Svelgefaser

1. Oral (Frivillig): Tungedriver bolus baglæns.
2. Faryngeal (Ufrivillig): Bløde galm løfter sig, epiglottis lukker, UES afslapper, sekventiel faryngeal kontraktion.
3. Øsofageal (Peristaltik):
   • Primær peristaltik: Fortsættelse af faryngeal bølge; peristaltisk kontraktion propagerer med 2–4 cm/sek.
   • Sekundær peristaltik: Udløst af øsofagus-distension hvis primær mislykkes eller rest forbliver.
   • Tertiære kontraktioner: Ikke-propulsive, aldersrelaterede; dysmotilitet-marker.

Slemhinde-beskyttelse

• Stratifiseret squamøst epitel (ikke-kertineret).
• Slem-sekretion fra submukøse kirtler og overfladeceller – smøring, syre-buffering.
• Præ-epitelial bikarbonat-gradient.

Kliniske korrelationer

• GERD: LES-hypotoni, hyppige TLESRs, hiatushernie → syre-refluks.
• Achalasi: LES-manglende afslappning + fraværende peristaltik (tab af inhibitoriske neuroner).
• Eosinofil øsofagitt: Allergisk inflammation → dysfagi, ringe, stenoser.
• Pille-øsofagitt: Etssende lægemidler (doxycyklin, bifosfonater, KCl) med utilstrækkeligt vand.

Manometri definerer motilitetsforstyrrelser; endoskopi evaluerer slemhinden.