Mavefordøjelse: Mekanisk røring og kemisk nedbrydning

Maven anvender både mekaniske og kemiske mekanismer til at omdanne indtaget mad til kym — en halvflydende masse klar til tyndtarms fordøjelse og absorption.

Mekanisk fordøjelse

• Muskellag: Longitudinal, cirkulær, skrå (unik for maven).
• Peristaltiske bølger: 3/min (basal elektrisk rytme fra pacemaker celler i stor buen).
• Funktioner:
  • Blanding: Mad + mavesaft → kym.
  • Malning: Partikelstørrelse reduktion (<1–2 mm for pylorisk passage).
  • Sigting: Væsker/små partikler afgår først; store partikler beholdes til yderligere malning.
  • Kontrolleret tømning: ~1–4 kcal/min levering til duodenum.
• Maveakkommodation: Receptiv afslapning (vagus medieret) tillader 1,5L volumen med minimal trykstigning.

Kemisk fordøjelse

Mavesaft sammensætning (2–3 L/dag)

Komponent	Kilde	Funktion
HCl (pH 1,5–3,5)	Parietalceller	Denaturerer proteiner; aktiverer pepsinogen; dræber mikrober; intrinsisk faktor bærer
Pepsinogen → Pepsin	Chief celler	Proteolytisk enzym (optimalt pH 1,5–2,5); knækker peptidbindinger
Intrinsisk faktor	Parietalceller	B12 absorption i terminalt ileum
Slim (bikarbonat-rig)	Overflade slim / hals celler	Beskytter epitel mod syre/pepsin
Mave lipase	Chief celler	Initierer fedtfordøjelse (10–30 %); vigtig hos nyfødte
Gastrin	G-celler (antrum)	Stimulerer HCl, pepsinogen, motilitet; trofisk
Histamin	ECL celler	Parakrin: potent parietalcelle stimulering (H2 receptor)
Somatostatin	D-celler	Hæmmer gastrin, HCl, motilitet

Proteindigestion sekvens

1. HCl denaturerer proteiner → afslører peptidbindinger.
2. Pepsinogen → Pepsin (autoaktivering ved lavt pH).
3. Pepsin hydrolyserer indre peptidbindinger → store peptider.
4. Peptider indgår duodenum → pankreatiske proteaser (trypsin, chymotrypsin) → børsteborde peptidaser → aminosyrer/di-/tripeptider.

Regulering af mavesekretion (Tre faser)

Fase	Udløser	Mediatorer	% Total syre
Cephalisk	Syn, lugt, smag, tanke	Vagus → ACh, GRP → gastrin, histamin	20–30 %
Gastrisk	Distension, peptider, aminosyrer, pH>3	Lokale reflekser, gastrin, histamin	50–60 %
Intestinal	Kym i duodenum (syre, fedt, hypertonicitet)	Enterogastroner (sekretin, CCK, GIP) → hæmmer	Feedback hæmning

Beskytelse mod autodigestion

• Slim-bikarbonat barriere (pH gradient: lumen 1,5 → epiteloverflade 7).
• Tætte forbindelser, hurtig epitelomskiftning (3–5 dage).
• Prostaglandiner (PGE₂) opretholder blodgennemstrømning, slim, bikarbonat.
• NSAID hæmmer COX → ↓PG → ulcus risiko.

Regulering af mavetømning

• Kalorisk kontrol: ~1–4 kcal/min levering (feedback fra duodenum).
• Hæmmere: Fedt (CCK), syre (sekretin), hypertonicitet, distension.
• Fremmere: Gastrin, ghrelin, væske vs. fast stof.

Klinisk perle: Maven er ikke en passiv pose — det er en sofistikeret bioreaktor, der mekanisk behandler, kemisk initierer protein/fedt fordøjelse, regulerer mikrobiell indgang og doserer næringstofleverance for at matche tyndtarms absorptionskapacitet.