Fordøjelse i munden: Mekaniske og kemiske processer

Mundlig fordøjelse initierer næringstofnedbrydning og forbereder bolus til sikker svelgning.

Trin-for-trin proces

1. Tygning (Mekanisk)
   • Tænder: Snittetænder skærer, tusstænder river, præmolarer/kindtænder maler.
   • Muskeler: Masseter, temporalis, mediale/laterale pterygoider genererer 50–150 N kraft.
   • Resultat: Overfladeareal øges ~1000x; partikelstørrelse <2 mm for sikker øsofageal transit.
2. Sptyldannelse (Kemisk & Smøring)
   • Store kirtler (parotis, submandibularis, sublingualis) + mindre kirtler → 0,5–1,5 L/dag.
   • Nøglekomponenter:
     • α-Amylase (ptyalin): Hydrolyserer α-1,4 glykosidiske bindinger i starch → maltose, maltotriose, α-limit dextriner (optimal pH 6,7–7,0).
     • Lingual lipase: Initierer triglycerid-hydrolyse (vigtigt hos spædbarn).
     • Muciner: Glykoproteiner → viskøs belægning, bolus-kohæsion.
     • Buffere (bikarbonat, fosfat): Opretholder pH, beskytter emalje.
     • Antimikrobielle: Lysozym, lactoferrin, sIgA, peroxidase.
3. Bolusdannelse & Svelgning
   • Tunge positionerer bolus på hård gaumen → posterior propulsion.
   • Frivillig oral fase → involontær faryngeal/øsofageal fase.
   • Epiglottis lukker; ØØS afslapper; peristaltik til maven.

Klinisk relevans

• Xerostomi (tør mund) → karies, dysfagi, smagstab, nedsat starch-fordøjelse.
• Protes-pasform, tandkaries, mundkreft påvirker tygningseffektivitet.
• Sptyldamylase-mangel sjælden; pankreatisk amylase kompenserer.