Hvordan er duodenum beskyttet mod mavesyrer?
1. Epitelbarriere:
- Det inderste lag af duodenalvæggen består af en specialiseret epitelcellebeklædning. Disse celler danner tætte forbindelser, hvilket skaber en fysisk barriere, der forhindrer tilbagestrømning af surt maveindhold ind i tolvfingertarmen.
2. Slimlag:
- Bægerceller i duodenale epitel udskiller et tykt, basisk slim, der beklæder tarmens lumen. Dette slimlag fungerer som en beskyttende barriere, neutraliserer mavesyrer og forhindrer direkte kontakt med duodenalcellerne.
3. Bikarbonatsekretion:
- Bugspytkirtlen, et vigtigt fordøjelsesorgan tæt forbundet med tolvfingertarmen, spiller en afgørende rolle i at beskytte den mod surhed. Bugspytkirtlen udskiller en væske rig på bikarbonationer (HCO3-) til duodenum. Bikarbonat fungerer som et alkali, der neutraliserer den sure chyme (delvist fordøjet mad blandet med mavesaft), når det kommer ind i tyndtarmen.
4. Sekretinhormon:
- Tilstedeværelsen af sur chyme i tolvfingertarmen stimulerer frigivelsen af hormonet sekretin fra specialiserede celler i tolvfingertarmen. Secretin fremmer bugspytkirtlen til at øge dens bikarbonatsekretion, hvilket yderligere forbedrer neutraliseringen af mavesyrer.
5. Enterisk nervesystem:
- Duodenums enteriske nervesystem (en del af det autonome nervesystem) spiller en rolle i koordineringen af beskyttende reflekser. Når den udsættes for sure forhold, kan tolvfingertarmen initiere lokale muskelsammentrækninger, der bremser bevægelsen af chyme, hvilket giver mere tid til neutralisering.
6. Prostaglandiner:
- Duodenalslimhinden producerer prostaglandiner, hormonlignende stoffer, der har forskellige beskyttende funktioner. De hjælper med at opretholde blodgennemstrømningen til duodenalslimhinden og stimulerer produktionen af slim og bikarbonat.
Disse mekanismer arbejder sammen for at skabe et beskyttende miljø i tolvfingertarmen, så det kan modstå den sure chyme fra maven og fortsætte sin afgørende rolle i fordøjelsen og optagelsen af næringsstoffer.
Digestive Sundhed