Pigskind dyrenes fordøjelsessystemer: Aristoteles' lygte & udover

Pigskind dyr (stamme Echinodermata) udviser diverse fordøjelses tilpasninger på tværs af klasser, der afspejler deres varierede fødeøkologier.

Søulker & Sanddollars (Klasse Echinoidea)

Besidder Aristoteles' lygte – et komplekst, femkandet tugapparat sammensat af kalkplader (pyramider), muskler og bindevæv, der omgiver mundåbningen. Det fungerer som en næb til at skrabe alger, male sediment og manipulere bytte. Fordøjelsestraktet er relativt simpelt: mund → øsofagus → mave → tarm → anus (aboral overflade).

Søagurker (Klasse Holothuroidea)

Sedimentætende med en lang, stærkt viklet tarm der maksimerer overfladeareal til næringstofoptagelse fra indtaget organisk rige sediment. Nogle arter eviscererer (udskudte indre organer) som forsvar, senere regenererer dem.

Søstjerner (Klasse Asteroidea)

Mange er rovere med en unik tilpasning: hjertemaven kan eksternt udstulpes gennem munden til at fordøje bytte (muslinger, snegle) eksternt før den trækkes ind igen. Kindemave og fordøjelseskirtler (pyloriske ceca) fuldfører fordøjelsen internt.

Slangestjerner (Klasse Ophiuroidea)

Mest sedimentætende eller suspensionsætende; simpel tarm uden udstulpbarm mave eller Aristoteles' lygte.

Krinoider (Klasse Crinoidea)

Suspensionsætende; ciliære ambulacrale riller transporterer fangede partikler til mund; U-formet tarm.

Pigskind dyr er generalistiske fødeøkologer (alger, detritus, små evertebrater, aas). Deres fordøjelsesinnovationer – Aristoteles' lygte, udstulpbarm mave, ekstrem tarmvikling – tillader udnyttelse af diverse økologiske nicher.