Peristaltik: De bølgelignende kontraktioner, der flytter mad gennem tarmen

Peristaltik er den koordinerede, ufrivillige muskelkontraktion, der driver indholdet langs GI-trakten – fra sløjfe til rectum. Det er tarmens transportbånd: autonom, rytmisk og essentielt.

Mekanisme

1. Cirkulær muskel kontraheres bag bolusen → forsmaler lumen, presser fremad.
2. Længderetningsmuskel kontraheres foran bolusen → forkorter segmentet, modtager bolusen.
3. Enterisk nervesystem (ENS) koordinerer via interstitielle Cajal-celler (pacemakere).
4. Neurotransmittere: ACh (eksitatorisk), NO/VIP (inhibitorisk) skaber polariseret kontraktion/afslapning.

Regionale variationer

• Sløjfe: Primær (slyngning-initieret) + sekundær (distension-initieret) peristaltik. Strieret → glat muskel overgang.
• Mave: Slow waves (3/min) sætter rytme; peristaltiske bølger maler og presser chym mod pylorus.
• Tyndtarm: Segmentering (blanding) + migrerende motorisk kompleks (MMC) faste rensningsbølger.
• Tyktarm: Haustrat-rystning + masse-bevægelser (1–3×/dage) → afførings-udsæt.

Klinisk relevans

• Dysmotilitet: Gastroparese, intestinal pseudo-obstruktion, Hirschsprung (agenet segment).
• Prokinetika (metoklopramid, domperidon, prukaloprid) forbedrer peristaltik.
• Antikolinergika/opioider hæmmer → forstoppelse/ileus.

Peristaltik holder fordøjelses-montagelinjen i gang – når den vanker, mærker hele systemet det.